PRM / Cheføkonom Mads Lundby Hansen er afgået ved døden

    Pressemeddelelse fra Cepos

    København, 5. juni 2023

    Det er med stor sorg, at vi må meddele, at cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen er afgået ved døden efter længere tids sygdom. Han sov ind natten til mandag. 

    Mads var en af Danmarks mest fremtrædende økonomer. Han var en indflydelsesrig stemme i den offentlige debat om økonomisk politik, bredt anerkendt for sin evne til at sætte nye dagsordner samt sin evne til at formidle komplekse økonomiske spørgsmål til den brede offentlighed.

    Mads Lundby Hansen har været en bærende kraft i CEPOS siden tænketankens etablering i 2005. CEPOS vil mindes Mads Lundby Hansen som en sand ildsjæl og idealist, og den bedste kollega, man kunne tænke sig. Vi sørger over hans alt for tidlige bortgang og sender vores dybeste medfølelse og kondolencer til hans familie og pårørende.

    Bisættelsen finder sted lørdag den 10. juni kl. 10.00 i Sorgenfri Kirke, hvor Mads var en aktiv del af menigheden. Alle er velkomne.

    Mads blev 53 år og efterlader sig hustru og to børn.

    Familien har bedt om, at eventuelle pressehenvendelser rettes til CEPOS’ pressechef Jens Holmberg på 53 53 32 61 eller holmberg@cepos.dk.

    Martin Ågerup
    Direktør, CEPOS

    Per W. Hallgren
    Formand, CEPOS

    Kontakt:

    Pressechef Jens Holmberg email: holmberg@cepos.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13692976&publisherId=90650&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **