Pressemeddelelse fra Autoparts24 ApS
Klima er for alvor kommet på dagsordenen herhjemme, hvor både virksomheder, private og institutioner søger efter måder, de kan minimere deres klimabelastning.
Den samme indsats er også i gang i forsikringsbranchen, og her er et af de store fokusområder reparationer af biler, hvor der er store muligheder for at nedbringe klimaaftrykket.
Det fortæller Morten Dissing, der er direktør i Aros Forsikring.
– Vi arbejder målrettet med at reducere vores påvirkning af klimaet, og har vi et stort fokus på at reparere og genbruge, når vi får biler på værksted. På den måde reducerer vi vores CO2-udledning med op til 75 procent i forhold til nye dele, og derfor vil vi gerne endnu højere op på det område i fremtiden, siger han.
Det er dog ikke kun hos Aros Forsikring, hvor der er i dag er en øget interesse for genbrug ved bilreparationer. Det samme gør sig gældende hos både private og virksomheder, og det kan blandt andet mærkes hos Autoparts24, der er landets største udbyder af brugte reservedele.
Her har det seneste år budt på rekorder i både salg og omsætning.
– Biler er længe blevet set som en CO2-synder, men her er en konkret måde, hvor det både er muligt at spare penge og samtidig reducere klimabelastningen, og det tror jeg kun vil blive endnu mere udbredt i fremtiden i takt med, at flere bilejere bliver klar over mulighederne, siger Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
Kontakt:
Direktør Troels Meier tlf.: 26846043 email: troels@autoparts24.eu
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **