PRM / F&P: NEKST’en skal være en presbold på den grønne omstilling.

    Pressemeddelelse fra Forsikring & Pension

    Ordene “hurtig” og “effektiv” går igen og igen i målsætningerne for Den Nationale Krisestabs (NEKST) første to spor, som Klima- energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i dag præsenterede. Med hurtig afrapportering, hurtigere processer og effektiv udrulning – og det er der i dén grad brug for, vurderer F&P – brancheorganisation for forsikrings- og pensionsbranchen.

    – Det er tydeligt, at regeringen med NEKST’en ønsker at afsende en presbold, der kan forcere den grønne omstilling og gøre os fri af russisk gas hurtigere. Så det tegner rigtig godt. Men nu gælder det om at holde tempo og lade det smitte af på de kommende spor og arbejdsområder for NEKST, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P.

    Han opfordrer regeringen til at give NEKST’en reel og tung slagkraft på alle områder indenfor den grønne omstilling:

    – Vi må virkelig ikke glemme havvind. Der er smækket en dør i for åben-dør-projekterne, og det er en kæmpe udfordring, der skal løses hurtigt og effektivt. Det er vigtigt, der kommer en tidsplan snart, og at vi i fællesskab – regeringen, virksomheder og investorer – finder en løsning. Milliarder af danske investeringskroner venter på at komme i spil, men det gør de ikke, når projekterne går i stå, siger Kent Damsgaard.

    Han peger derfor på vigtigheden af samarbejde mellem offentlige og private aktører, OPP:

    – NEKST’en bør også helt oplagt fremme samspillet mellem offentlige og private midler til den grønne energiomstilling. Man kan jo skæve til den aftale, der er indgået om energiøerne: Privat medfinansiering – og måske endda medejerskab – kan give plads til innovation og nye løsninger, adgang til arbejdskraft og kompetencer, siger Kent Damsgaard.

    – Det er nødvendigt at give realisering af grønne projekter en helt ny gearing. Og forsikring og pensionsbranchen bidrager gerne med løsninger- og investeringer – i det kommende arbejde om både udrulning af fjernvarme og forcering af udbygningen af vedvarende energi – til lands og til vands, siger han.

    Kontakt:

    Birgitte Hougaard, presserådgiver, F&P: 41 91 91 19

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fp-neksten-skal-vaere-en-presbold-pa-den-gronne-omstilling?releaseId=13675728

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **