PRM / Trænere kommer på kursus med sponsorstøtte i ryggen

    Pressemeddelelse fra OK

    Gennem deres sponsoraftaler med OK modtager HUI’s Venner, BNS og Lysabild Skytte- og Gymnastikforening store beløb til foreningskasserne.

    Sponsorchecken til Fodboldklubben BNS lyder på hele 24.766,51 kroner.

    “Med sponsorstøtten fra OK bliver det muligt at sende flere trænere på kursus. Vi er blevet en DBU Udviklingsklub, og det betyder blandt andet, at vi skal have tilknyttet en børneudviklingstræner. Man kan sige, at det er en træner, som de andre trænere kan sparre med. Det handler kort sagt om at hæve kvaliteten af træningen af børneholdene, ” siger Boe Lundby Madsen, der formand for BNS.

    Vennerne støtter HUI

    HUI’s Venner er en støtteforening for Hørup Ungdoms- og idrætsforening, og hjælper klubben, hvor der er behov for det. Vennerne modtager 36.654,30 sponsorkroner.

    “Vi støtter alle afdelinger i HUI med tilskud til stævner, nye materialer, tøj, kurser og sociale arrangementer. Afdelingerne sender en ansøgning og takket være sponsorpengene fra OK, siger vi næsten aldrig nej til en ansøgning. OK’s sponsorstøtte er HUI’s Venners største indtægtskilde, så den betyder meget, ” siger Søren Hell, der er formand for HUI’s Venner.

    Der er også sponsorpenge på vej til Lysabild Skytte- og Gymnastikforening, der kan se frem til 17.683,37 kroner.

    Man kan støtte de tre foreninger ved at tanke hos SuperBrugsen Høruphav, Dagli’Brugsen V. Sottrup og Dagli’Brugsen Skovby. Det er nemlig OK og forhandlerne, der udbetaler pengene til foreningerne.

    OK-kunder sparer pengene op

    OK’s kunder har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

    Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/traenere-kommer-pa-kursus-med-sponsorstotte-i-ryggen?releaseId=13672520

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **