PRM / Der skal flere kvindelige forskere i de danske medier

    Pressemeddelelse fra Aalborg Universitet

    Aalborg Universitet (AAU) vil i årene frem arbejde mere målrettet på at gøre det nemmere for danske medier og andre interessenter at få mere balance i mediernes brug af ekspertkilder.

    AAU har udarbejdet en ekspertliste med kvindelige forskere på tværs af forskellige fagområder på Aalborg Universitet. Listen skal gøre det nemmere for journalister at tænke i alternative ekspertkilder inden for et givent forskningsfelt.

    Baggrund
    I februar offentliggjorde Akademikerbladet en opgørelse over landets mest citerede forskere i 2022. Listen taler sit tydelige sprog. Ud af 50 forskere er der kun tre kvindelige forskere blandt de mest citerede i danske medier i løbet af 2022.

    Samtidig viser AAU’s egne opgørelser, at mandlige forskere på universitetet oftere bliver valgt til ekspertkilder i medierne frem for kvindelige forskere fra universitetet. Det vil AAU gerne ændre på, så derfor skal lanceringen af den nye ekspertliste med kvindelige forskere den 8. marts være med til at kickstarte arbejdet mod at sikre mere diversitet i eksponeringen af forskere fra Aalborg Universitet.

    Kontakt:

    Jeannette Bylov, presserådgiver, Aalborg Universitet
    Mobil: 24230566

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/der-skal-flere-kvindelige-forskere-i-de-danske-medier?releaseId=13672928

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **