PRM / Danmarks største sushikæde er åbnet i Roskilde med fliser fra Mosaikhjørnet

    Pressemeddelelse fra Mosaikhjørnet A/S

    Entreprenørvirksomheden Komplet Interieur har i efterhånden mange år stået for renoveringen af den landsdækkende sushikæde Letz Sushis restauranter. Det er også tilfældet, når Letz Sushi i 2022 åbner fem nye restauranter, hvor en af dem for nyligt er åbnet i Roskilde.

    Den nye restaurant i Roskilde på Skomagervej har forud for åbningen fået etableret nye køkkener, gæstetoiletter og inventar til selve restauranten. I den forbindelse har Letz Sushi igen valgt en af landets største flisevirksomheder Mosaikhjørnet til at levere fliser, som skal beklæde både gulve og vægge i restauranten, da de siden 2017 har samarbejdet om flere projekter.

    Vi vil gerne sikre en rød tråd gennem design og materialevalg på tværs af alle Letz Sushi-restauranterne, samtidig med at der også tages højde for den enkelte restaurant. I valget af vægfliser til restauranten i Roskilde har det været vigtigt for os at finde en løsning, som kan understøtte den øvrige indretning, som bærer præg af mørke farver, egetræ, sarte grønne pistaciefarver og messing, fortæller Christian Gravesen, som er direktør i Komplet Interieur.

    Foruden æstetik og udtryk er det ifølge produktchef Klaus Byberg fra Mosaikhjørnet væsentligt at tage højde for flisernes funktion, når de skal anvendes i et miljø med fødevarer og spisende gæster:

    For at kunne indfri ønskerne til fliserne, er vi endt med en løsning af store dekorative vægfliser i grønne og blå nuancer i størrelsen 120×278 centimeter, som har et meget levende udtryk. Ligesom at der også er valgt grå betonfliser mellem restaurant og køkken, der understøtter det industrielle look. Udover at være et designelement, som indgår i den øvrige indretning, er keramiske fliser yderst praktiske til restaurationsbranchen, da de er enormt slidstærke samtidig med, at overfladerne er kontaktegnede og kan bruges uden at være sarte, forklarer Klaus Byberg.

    En miljøvenlig fliseløsning

    De seneste år har Letz Sushi haft stigende fokus på bæredygtighed som en del af deres strategi, og derfor er de også den første kæde i Europa, der har valgt udelukkende at købe certificerede fisk. Men den grønne tankegang afspejler sig blandt andet også i virksomhedens flisevalg:

    Der er altid plads til nye tiltag, når det kommer til bæredygtighed, og i den forbindelse er det bestemt værd at overveje valget af fliser. De fliser, som er blevet leveret til Letz Sushi-restauranten i Roskilde, er blevet produceret hos den italienske flisekoncern Iris Ceramica Group, som netop er blevet Cradle to Cradle silver-certificeret, hvilket i den grad må siges at være en blåstempling i forhold til miljøet, afslutter Klaus Byberg.

    Aktuelt er der leveret omkring 143 kvadratmeter fliser fra Mosaikhjørnet i forbindelse med opførelsen af den nye Letz Sushi-restaurant i Roskilde.

    Kontakt:

    Marketingchef Lisa Heineke email: lhm@mosaikhjornet.dk

    Pernille Panduro Åkervik email: ppa@mosaikhjornet.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmarks-storste-sushikaede-er-abnet-i-roskilde-med-fliser-fra-mosaikhjornet?releaseId=13667909

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **