PRM / Stort velkommen, Lars Aagaard

    Pressemeddelelse fra Dansk Fjernvarme

    – Jeg har kendt Lars Aagaard siden jeg som Energiordfører i Folketinget mødte Lars Aagaard som en dygtig lobbyist. Siden har vi hver især har haft forskellige hverv indenfor energisektoren. Lars i elsektoren og jeg i fjernvarmesektoren. Her har vi I de mange år både samarbejdet, krydset klinger og med hver vores udgangspunkt arbejdet for et grønnere Danmark, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, der fortsætter:

    – En ting er sikkert og det er man ikke kan tage engagementet fra Lars Aagaard. Det engagement ser jeg nu frem til, at den nye minister bringer ind i regeringen, så vi i fællesskab kan arbejde for et grønnere og rigere Danmark. Et Danmark, hvor vi med udgangspunkt i et stærkt energisystem, udvikler fremtidens energikilder med Power-to-X, CCUS, mere sol, vind, geotermi og en række andre grønne teknologier.

    Dansk Fjernvarme understreger, at netop ministeriet for klima, energi og forsyning bliver et af de mest vigtige og travle ministerier de kommende år. Det skyldes bl.a. vores fælles klimamål og ikke mindst, på den helt korte bane, udfasningen af naturgas.

    – Vi har en akut udfordring med at få udfaset den sorte og dyre naturgas. Derfor ligger der allerede en bunden opgave for den kommende minister og hele den nye regering i at sikre, at energisektoren kan imødekomme kravet om, at vi skal have udfaset den sorte, dyre naturgas i en fart. Der har regeringen både en opgave i at sikre de nødvendige rammevilkår og ikke mindst den nødvendige arbejdskraft, siger Kim Mortensen.

    Kontakt:

    Presse- og kommunikationschef Rune Birk Nielsen email: rbn@danskfjernvarme.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stort-velkommen-lars-aagaard?releaseId=13666783

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **