PRM / Første nordiske konference om metaverset afholdes i København til januar

    Pressemeddelelse fra Instituttet for Fremtidsforskning

    Den 27. januar løber Nordic Metaverse Summit af stablen. Konferencen der har til formål at samle nordiske erhvervsledere og frontløbere for at undersøge, hvordan Metaverset – og nye teknologier – kan påvirke vores fremtid fra både et kommercielt og forbrugermæssigt synspunkt i et nordisk perspektiv.

    Konferencen giver deltagerne viden og værktøjer til at kunne navigere i de nye muligheder og være en del af at skabe fremtidens metaverse i stedet for at lave den blive dikteret af andre. Blandt andet vil resultaterne fra en ny stor Metavers-undersøgelse blive præsenteret.

    Det bliver kaldt den næste fase af internettet, men det er stadig uvist, hvad det kommer til at blive. På Nordic Metavserse Summit inviterer vi alle nordiske organisationer og virksomhedermed til at udforske metaversets potentiale i Norden og de nordiske virksomheder, samtidig med at vi ser på, hvad vi kan byde ind med af særlige tilgangsvinkler.

    Der er stadig mange som ikke helt ved, hvorvidt de skal tilgå metaverset – og det vil vi hjælpe med på konferencen, så Nordiske organisationer er bedre forberedt på det, der kommer, og den indvirkning, det kan få på vores samfund og virksomheder.


    Bugge Holm HansenFuturist på Instituttet for Fremtidsforskning og programansvarlig på Nordic Metaveerse Summit


    Du kan forvente en unik blanding af verdensomspændende ekspertise og nordiske cases og perspektiver. De første talere er netopblevet annonceret, og mange flere er på vej.


    William Ban er VP of Operations for TIME Magazines web3-strategi, hvor han har stået i spidsen for deres succesfulde og omfattende satsning inden for web3-økosystemet, herunder implementeringen af NFT’er som kundeklub og nye typer samarbejder med blandt andet Salesforce og Mastercard.

    Morten Grubak er Global Executive Creative Director hos VICE / Virtue Futures. Morten Grubak står i spidsen for en lang række metavers og web3 projekter, som har vundet anerkendte priser såsom Grands Prix i Cannes Lions og One Show Best of Discipline awards. Han arbejder med web3-strategier for brands som McDonalds og Novo Nordisk for at lede deres globale innovationsindsats, og har blandt andet stået bag Coca-Colas første NFT, grundlagt Virtues interne Innovation Lab og været medforfatter til en rapport om digital mode.

    Sofie Hvitved og Bugge Holm Hansen er fremtidsforskere på Instituttet for Fremtidsforskning, hvor de arbejder med fremtiden for Metaverset og web3, og hvordan udviklingen potentielt kommer til at påvirke os. De er en del af holdet bag rapporten “The Future of the Metaveres” med scenarier om Metaversets fremtid samt står bag den nye Delphi-undersøgelse med over 100 eksperter verden over, som bliver præsenteret på konferencen.


    Emma Ridderstad er medstifter og CEO for Warpin Media, en af de førende XR-softwareudviklingsvirksomheder i Norden. Med speciale i Virtual og Augmented Reality fokuserer de på at skabe lukkede XR-træningsprogrammer, og har blandt andet kunder som H&M, Disney og PostNord. Emma Ridderstad er desuden meget optaget af at hjælpe andre kvinder, og er fortaler for at flere kvinder skal være med i udviklingen af metaverset.

    Du får også mulighed for at få indsigt i bedste praksis og cases fra organisationer og virksomheder i norden. Herunder Bang & Olufsen,
    DSB, Polycam
    x UNESCO og mange flere.


    Udgivelse af de første Metaverse Delphi-undersøgelse nogensinde


    På Nordic Metaverse Summit vil du få et eksklusivt første kig fra den nye Delphi studie om den fremtidige udvikling af Metaverset frem mod 2030, som er initieret af Instituttet for Fremtidsforskning.

    Delphi-undersøgelseer lavet i efteråret/vinteren 2022 med over 100 af verdens førende eksperter inden for metaverset, og dykker ned i nogle af de kritiske usikkerheder om Metaversets fremtid. Undersøgelsenkommer blandt andet ind på, hvorvidt en tilstedeværelse i Metaverset bliver lige så afgørende for brands, som det er at have en hjemmeside i dag. Hvornår kan vi forvente at se et modent Metavers? Hvordan vil Metaverset påvirke individer, samfund og virksomheder? Hvordan vil det ændre måden vi interagerer og socialiserer?

    Hvem bør deltage?

    Konferenceninviterer alle virksomhedsledere, frontløbere og andre med interesse for udviklingen af Metaverset, som gerne vil udforske mulighederne for deres organisation og virksomhed.

    Dette års Nordic Metaverse Summit fokuserer således både på de kommercielle potentialer, såsom nye måder at engagere kunder og brugere på, positionering af brands og tjenester i Metaverset og gode cases fra både den nordiske og globale arena.

    For yderligere information læs her: https://www.danskindustri.dk/arrangementer/soeg/arrangementer/271-metaverse-konf/


    Eller kontakt:

    Lise Thomsen, Dansk Industri

    Tlf. 2949 4435

    Mail. LTN@DI.dk

    Bugge Holm Hansen, Instituttet for Fremtidsforskning

    Tlf. 3023 0170

    Mail. bhh@cifs.dk

    Kontakt:

    Bugge Holm Hansen, Instituttet for Fremtidsforskning

    Tlf. 3023 0170

    Mail. bhh@cifs.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/forste-nordiske-konference-om-metaverset-afholdes-i-kobenhavn-til-januar?releaseId=13665692

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **