PRM / Nationalmuseet slår publikumsrekord for oktober

    Pressemeddelelse fra Nationalmuseet – Museer, forskning og bevaring

    Det har været en god sommer og nu også en særdeles god måned for Nationalmuseets besøgssteder, som er besøgt af flere end 190.000 gæster alene i oktober.

    Faktisk er det publikumsrekord, for aldrig har så mange været forbi museets besøgssteder i oktober måned, siden Rane Willerslev tiltrådte i 2017. Det var samtidig første hele år med entré på alle Nationalmuseets besøgssteder.

    Frilandsmuseet i Lyngby og Frøslevlejrens Museum ved Padborg slår også egen publikumsrekord for oktober med henholdsvis 23.656 og 3.135 gæster.

    Det har overgået vores forventning. På tværs af vores besøgssteder har vi været dygtige til at have de rette kulturoplevelser, og danskerne har taget rigtig godt imod det,” siger Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.

    Flest gæster på Christiansborg Slot

    Christiansborg Slot, som er en del af Nationalmuseet, har haft flest besøgende i oktober. I alt 58.788 personer har slået vejen ind forbi Dronningens smukke repræsentationslokaler og ruinerne under Christiansborg.

    Her kan man nu opleve efterårets helt store satsning og slottets største udstilling nogensinde, “På de bonede gulve – oplev de kongelige fester og ceremonier“. Mere end 50 spektakulære gallakjoler og uniformer er udstillet, heriblandt Helle Thorning-Schmidts meget omtalte lyserøde kjole til Dronningens regentjubilæum i år, samt Ghita Nørbys opsigtsvækkende røde kjole fra 2016.

    På Nationalmuseet i København er det blandt andet den nyåbnede udstilling “KA-CHING! Show me the money“, der fortæller pengenes historie, som har trukket danskere på museum. Sidste års storslåede vikingeudstilling “Togtet” er endnu åben og også meget velbesøgt.

    Også i sommer havde Nationalmuseets besøgssteder på tværs af landet mange gæster – flere end normalniveauet i årene før corona. Enkelte af museerne havde endda flere sommergæster end i rekordåret 2019. Det gjaldt Frilandsmuseet i Lyngby, Krigsmuseet i København, Frøslevlejrens Museum ved Padborg og Kommandørgården på Rømø.

    Besøgstal (oktober)

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021

    2022

    Christiansborg Slot

    55.518

    43.689

    64.535

    8.712

    43.008

    58.788

    Frihedsmuseet

    7.562

    9.301

    8.099

    Frilandsmuseet

    13.518

    19.129

    13.910

    19.646

    16.941

    23.656

    Frøslevlejren

    2.029

    2.180

    2.212

    3.015

    2.770

    3.135

    Kongernes Jelling

    17.967

    17.372

    19.481

    14.362

    15.652

    14.738

    Krigsmuseet

    24.751

    13.760

    9.031

    3.050

    8.488

    12.353

    Kronborg Slot

    22.359

    30.324

    20.716

    9.876

    22.116

    26.595

    Nationalmuseet Kbh

    35.567

    35.233

    40.513

    16.615

    35.995

    35.069

    Trelleborg

    4.742

    5.775

    4.717

    4.244

    4.802

    4.101

    Øvrige

    5432

    8065

    4582

    2535

    5053

    4283

    Hovedtotal

    181.883

    175.527

    179.697

    89.617

    164.126

    190.817

    Kontakt:

    Kommunikationsmedarbejder John Fhær Engedal Nissen email: jni@natmus.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nationalmuseet-slar-publikumsrekord-for-oktober?releaseId=13664019

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **