PRM / Efterårsferie på Trelleborg

    Pressemeddelelse fra Trelleborg

    Familierundvisning med uhygge – Fenrisulvens Fald

    Helt eksklusivt kan du opleve en skræmmende familierundvisning, hvor en gåde skal løses, før du kan forlade langhuset. List dig igennem mørket og gæt gåden, så Fenrisulven ikke vågner. Spørg Guderne til råds, hvis du vil undslippe Fenrisulvens sultne hugtænder. Rundvisningerne finder sted hver dag fra kl. 13 – 14.

    Vikingeaktiviteter

    Prøv de uhyggelige vikingeaktiviteter i vikingelandsbyen “Slagløse”. Begynd dagen med at smage på den væmmelige vikingemad og hør’ mere om vikingetidens råvarer. Lav en skræmmende Fenrisulvenmaske – eller skyd slimede sagndyr med vikingetidens bue og pile. Du kan også male drager og monstre eller kaste dig over bagning af fæle fladbrød med løgkompot. Fra kl. 11 – 12 kan du blive malet i ansigtet og forvandlet til en farlig Fenrisulv, en drage eller et uhyggeligt monster.

    Våbendemonstration, Hovedet på Blokken og krigertræning

    Vikingerne var frygtindgydende krigere. Hver dag kan du høre om, hvordan vikingerne kæmpede og se vikingernes våben på helt tæt hold. Oplev våbendemonstrationerne fra kl. 11.30 – 12 og fra lørdag den 15. til onsdag den 19 er der krigertræning for alle kl. 15 til 15.30.

    Krigershow
    Fra torsdag den 20. til lørdag den 22.10 vil krigergruppen Ulfhednir lave deres fantastiske krigershow. Showet udkæmpes i Western Style kl. 15 – 15.30 og mange våben kommer i brug.

    Udgaard – et nyt sted at lege

    Trelleborg løfter sløret op for et helt nyt udendørslege koncept “Udgaard”, hvor du kan du bruge kræfter, fantasi og kreativitet. Prøv knoglekast, Helhesten, skindkamp, tvekamp, 3 på stribe, kæmpe kassepuslespil og andre sjove aktiviteter.

    Vikingeborgen Trelleborg ser frem til at byde alle gæster velkommen til en (u)hyggelig efterårsferie.

    Praktiske oplysninger:

    Entré for børn u. 18 år er gratis og koster 100,- pr. voksen. Armbånd til vikingeaktiviteterne kan købes i museumsbutikken for 100,- og giver adgang til at prøve de 4 forskellige vikingeaktiviteter hver én gang, samt alle dagens øvrige aktiviteter. Vil du male et dragedræber sværd eller et mosterskjold koster det 150,- i alt.

    Læs mere om efterårsferien på vikingeborgen-trelleborg.dk
    Facebook: Vikingeborgen Trelleborg
    Instagram: @trelleborgvikingeborg

    Kontakt:

    Museumschef og leder af Trelleborg Anne-Christine Frank Larsen tlf.: 41 20 63 90 email: acl@natmus.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/efterarsferie-pa-trelleborg?releaseId=13661690

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **