PRM / Gladsaxe får ny borgerrådgiver

    Pressemeddelelse fra Gladsaxe Kommune

    Gladsaxe Kommune har ansat Henrik Bang Nielsen som ny borger- og databeskyttelsesrådgiver. Henrik Bang Nielsen har en bred og mangeårig erfaring som jurist i det offentlige og kommer fra en stilling i Holbæk Kommune i Staben for Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice.

    Her har han blandt andet beskæftiget sig med juridisk sparring med ledelse og medarbejdere i borgersager. Undervisning og implementering af ny lovgivning, vedligeholdelse af god forvaltningsskik, sparring om lovgivning og komplicerede borgersager, og implementering indenfor GDPR-området.

    Han har en indgående viden om forvaltningsret, lovgivningen på beskæftigelsesområdet og beskæftigelsesindsatsen, og er stærkt optaget i at etablere konstruktive samarbejdsrelationer med udgangspunkt i et ønske om at styrke borgerens retssikkerhed. Samtidig har han et godt og indgående kendskab til GDPR og databeskyttelse i praksis.

    Henrik Bang Nielsen efterfølger Preben Rohde, som går på pension, og han tiltræder stillingen 1. november.

    Kontakt:

    Kommunikationschef Ulla Baden: ulla.baden@gladsaxe.dk eller 22 76 56 22

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gladsaxe-far-ny-borgerradgiver?releaseId=13661611

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **