PRM / Nyt partnerskab giver certificeret grøn strøm til husstanden fra b.energy sammen med en ladeboks fra E.ON

    Pressemeddelelse fra E.ON Danmark

    Køber man E.ONs løsning, ejer man selv sin ladeboks og har adgang til billigere opladning, fordi man får tilbagebetalt størstedelen af elafgiften for den strøm, der bliver brugt til elbilen. Man får naturligvis også adgang til E.ONs store ladenetværk på tværs af landet.

    Både E.ON og b.energy benytter sig af certificeret grøn strøm. Derfor er man med samarbejdet garanteret certificeret grøn strøm – uanset hvor man lader som E.ON-kunde. Strømmen i E.ONs offentlige netværk har længe været fra vedvarende energikilder.

    I b.energy er vi glade for at kunne føje elbil-opladning til porteføljen, der tæller strøm, bredbånd og forsikringer,” fortæller Martin Juul Møller, CEO i b.energy og fortsætter:

    Vi har valgt at samarbejde med E.ON, fordi de leverer kvalitetsprodukter til opladning af elbiler og har årelang erfaring med elbil-opladning og energimarkedet. E.ON satser massivt på opladning og står overfor store udvidelser af deres ladenetværk både i Danmark og Europa. I fællesskab kan vi give elbilister en garanti for deres grønne valg med certificeret strøm til elbilen – og hele husstanden.”

    E.ON og b.energy deler ambitioner om et grønnere Danmark.

    “b.energy har grønne ambitioner, der passer til E.ONs – blandt andet at strøm til elbiler skal være certificeret grøn strøm. Gennem certifikater kan vi sammen øge produktionen af vedvarende energi i Danmark og fortrænge brugen af fossile energikilder. b.energy tager ambitionerne et skridt videre: De planter et træ for hver ny kunde og bidrager på den måde til en grønnere fremtid – helt bogstaveligt,” siger Peter Jonsson, CEO i E.ON Danmark.

    Fakta:

    • E.ON og b.energy har indgået et samarbejde, hvor elbilister kan få en ladeboks fra E.ON med en rabat på 2.000 kr., når de samtidig tegner elaftale med certificeret grøn strøm fra b.energy til hele husstanden. Man ejer sin egen ladeboks. Se mere på: https://www.eon.dk/privat/strom-til-din-elbil/oplad-hjemme-og-pa-farten.html
    • Er man allerede privatkunde hos E.ON med et abonnement, får man en rabat på 1000 kr. på sin elregning, hvis man vælger b.energy som elselskab derhjemme – det gælder også abonnementer udelukkende til ladenetværket.
    • Certificeret grøn strøm betyder, at elselskabet indkøber vedvarende energi svarende til den mængde strøm, man bruger. På den måde er man med til at udfase fossile brændsler.
    • Man får tilbagebetalt elafgift, når man har hjemmelader fra E.ON med abonnement.
    • E.ON er i gang med at udvide sit omfattende ladenetværk og har meldt ud, at de har aftaler om at sætte minimum 1.000 yderlige ladepunkter op inden udgangen af 2023.
    • Med b.energys b-flex produkt betaler man 45 kr. /md og betaler forbrug af strøm til kostpris.
    • Der er ingen binding på elaftalen, så man kan skifte, når man vil.

    Om E.ON

    E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 50 millioner kunder og 78.000 medarbejdere (2021). Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne persontransporten med strøm til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver et af Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fem biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON ejer og drifter cirka 16 lokale kraftvarmeværker og fem fjernvarmeværker.

    Om b.energy

    b.energys mission er at levere klimakærlige og bæredygtige løsninger til familier og husstande i samarbejde med ambitiøse aktører i sportens verden og specialister i grøn omstilling. Som kunde hos b.energy får man ikke blot leveret klimavenlig energi, man får også mulighed for at sprede den gode energi endnu videre i lokalsamfundene. Visionen er en bekymringsfri fremtid drevet af den grønne omstilling, hvorfor b.energy udelukkende sælger strøm, der støtter de vedvarende strømproducenter og de nyeste sol-, vind- og vandanlæg. b.energy vil med andre ord stå for den gode energi.https://b.energy/

    For yderligere information kontakt:

    – E.ON: Vibeke Agerdal Kristiansen, Head of PR & Public Affairs, Tlf: 3038 6164, vibeke.agerdal@eon.dk

    – b.energy: Martin Juul Møller, CEO, Tlf. 2512 3214, mjm@b.energy

    Kontakt:

    Head of PR & Public Affairs Vibeke Agerdal Kristiansen tlf.: 30386164 email: vibeke.agerdal@eon.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-partnerskab-giver-certificeret-gron-strom-til-husstanden-fra-benergy-sammen-med-en-ladeboks-fra-eon?releaseId=13660463

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **