Pressemeddelelse fra AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
INFLATION
De stigende priser har gjort det sværere for de 40 procent fattigste danskere at opretholde deres forbrug, da indtægten ikke længere følger udgifterne. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser også, at langt de fleste danskere har en likvid opsparing, der kan modsvare de prisstigninger, vi har set i år.
“Rigtig mange danskere skal enten sænke forbruget, tage af opsparingen eller stifte gæld, hvis de skal modstå inflationspresset, men tallene viser også, at mange har penge på bankbogen eller i værdipapirer. Det bliver meget dyrt, hvis man vil hjælpe alle, der kan mærke presset i privatøkonomien, men de fleste har heldigvis en opsparing som buffer,” siger cheføkonom Sofie Holme Andersen.
På grund af forbrugerprisinflationen fra august 2022 skal en gennemsnitshusstand i dag bruge 33.900 kroner mere for at kunne opretholde samme forbrug som i 2020, hvilket er med til at presse mange danske husstande.
“Mange danskere har velpolstrede opsparinger, særligt efter coronakrisen. Derfor vil de fleste have råd til at betale prisstigningerne ved at bruge af deres opsparinger. Men formuerne er ulige fordelt, og mange familier har ikke opsparinger i en størrelse, der modsvarer de stigende priser. Det er dem, vi skal vende blikket mod, når vi taler om inflationshjælp,” siger Sofie Holme Andersen.
Over halvdelen af de ti procent fattigste danskere har ikke en opsparing, der kan modstå prisstigningen på gennemsnitsforbruget.
“For denne gruppe betyder det enten en voldsom omlægning af forbruget eller stiftelse af gæld for at betale regningerne,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- I 2019 var det gennemsnitlige forbrug blandt de 50 procent fattigste af befolkningen lige så stort som indtægten eller større. I 2020 var det tilfældet for de fattigste 40 procent.
- En gennemsnitshusstand skal som følge af inflationen i dag bruge 33.900 kroner mere for at kunne opretholde samme forbrug som i 2020.
- En stor del af befolkningen må derfor sænke forbruget, tage fra opsparingen eller stifte gæld for at håndtere inflationspresset, da der ikke er luft i den daglige økonomi til at absorbere prisstigningerne.
- Over halvdelen af de ti procent fattigste danskere har ikke en opsparing, der kan modstå prisstigningen på gennemsnitsforbruget.
Udviklingen i forbrugskvoten fra 2019 til 2020 fordelt på indkomstdeciler
Figuren viser, hvordan forbrugskvoten er faldet fra 2019 til 2020 på tværs af alle indkomstgrupper. Trods faldet er der fortsat ingen luft i økonomien blandt de fattigste 40 procent.
Forbrugskvoten er en opgørelse over, hvor mange penge ud af den disponible indkomst, der bliver brugt på forbrug.
2019 | 2020 | |
1. decil | 111 pct. | 104 pct. |
2. decil | 105 pct. | 101 pct. |
3. decil | 103 pct. | 100 pct. |
4. decil | 102 pct. | 100 pct. |
5. decil | 100 pct. | 97 pct. |
6. decil | 98 pct. | 95 pct. |
7. decil | 96 pct. | 93 pct. |
8. decil | 93 pct. | 91 pct. |
9. decil | 91 pct. | 88 pct. |
10. decil | 83 pct. | 82 pct. |
Anm.: Forbrugskvoten er opgjort som andel af den disponible indkomst. Forbruget er imputeret på baggrund af indkomst- og formuedata for 2019 og 2020 på individniveau.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakt:
Cheføkonom Sofie Holme Andersen tlf.: 61 27 58 24 email: sha@ae.dk
Kommunikationschef Jesper Kirkbak tlf.: 50 73 71 34 email: jk@ae.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/4-ud-af-10-danskere-maerker-inflationspres-pa-privatokonomien?releaseId=13660190
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
