PRM / Varde Kommune sænker temperaturen og jagter yderligere energibesparelser

    Pressemeddelelse fra Varde Kommune

    ENERGIKRISE

    Den aktuelle energisituation i Europa får også konsekvenser for borgere og medarbejdere i Varde Kommune, når skoler, svømmehaller, rådhuset og andre kommunale bygninger iværksætter en række sparetiltag.

    I første omgang indebærer beslutningen, at Varde Kommune følger Energistyrelsens anbefalinger og gennemfører følgende tiltag:

    • Opvarmning til 19 grader: Varmen bliver reduceret til 19 grader i kommunale bygninger i de tilfælde, hvor det er muligt og i overensstemmelse med lovgivning fra Arbejdstilsynet. Det vil blandt andet sige, at daginstitutioner og ældrecentre er undtaget.
    • Slukning af unødvendig belysning: Al undværlig belysning bliver slukket. Det kan fx være udendørs belysning og oplyste facader.
    • Forkortelse af fyringssæsonen: Varmen i kommunale bygninger bliver først tændt i det øjeblik, at temperaturen ikke kan holdes på 19 grader. Igen er daginstitutioner og ældrecentre undtaget.
    • Nedjusteret ventilation: Driftstiden af ventilationsanlæg bliver justeret, så de eksempelvis bliver nedjusteret eller helt slukket uden for arbejdstiden.

    Flere tiltag på vej

    Samtidig vil en intern taskforce i de kommende uger undersøge tiltag, der kan sætte yderligere gang i energibesparelserne.

    Taskforcen vil se nærmere på potentialet i alt fra vejbelysning til tørreskabe i daginstitutioner. Nogle sparetiltag vil blive iværksat straks, mens andre vil blive præsenteret for det politiske niveau og kommunens MED-udvalg.

    Citat

    Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune

    "Hele Europa står i en ekstraordinær situation, og vi vil vende hver en sten for at finde måder, hvor vi som kommune kan bidrage til at sænke det samlede energiforbrug. Energiudfordringerne kræver en indsats fra alle, men under coronakrisen udviste vi en stærk evne til at rykke sammen, når situationen kalder på det. Det er jeg overbevist om, at vi er klar til at gøre igen."

    Kontakt:

    Mads Sørensen tlf.: 21 26 81 53 email: masp@varde.dk

    Kommunikationschef i Varde Kommune Søren Toksvig Jensen tlf.: 61 63 98 01 email: srej@varde.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/varde-kommune-saenker-temperaturen-og-jagter-yderligere-energibesparelser?releaseId=13660155

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **