PRM / 40.000 danskere har fået økonomisk hjælp til energieffektivisering

    Pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

    Skift til varmepumper, energivenlige vinduer og efterisolering er blandt de tiltag, danskerne siden 2020 har kunnet søge om tilskud til. Nu har ca. 40.000 husstande fået tilsagn om tilskud til et samlet beløb på 1,2 milliarder kroner. Bygningspuljen, der kan søges af boligejere til energiforbedring af helårsboliger, har til formål at nedbringe energiforbruget og omstille varmeforsyningen til grønnere kilder.

    Og det glæder klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen, at så mange har benyttet sig af muligheden.

    “De vigtigste redskaber i den grønne omstilling er at bruge energien effektivitet og at skifte fra sort til grøn energi og varme. Det er både bæredygtigt for klimaet og for økonomien, og med Putins invasion af Ukraine er det kun blevet vigtigere, at vi hurtigst muligt gør os uafhængige af russisk gas. Derfor er jeg glad for, at ca. 40.000 husstande har fået tilsagn om tilskud til at gøre deres bolig grønnere.”

    Se på Sparenergi, hvordan midlerne er blevet brugt indtil videre.

    Her kan du få et overblik over, hvordan midlerne er blevet fordelt på tværs af regioner:

    Hele landet

    Region Hovedstaden

    Region Syddanmark

    Region Midtjylland

    Region Nordjylland

    Region Sjælland

    Fakta

    • Bygningspuljen åbnede første gang i 2020. Boligejerne har indtil nu samlet fået 39.573 tilsagn om tilskud til energiforbedring af helårsboliger.
    • Mellem runderne er størrelsen af tilskud blevet nedjusteret for at sikre, at flere danske boligejere kunne få tilskud. Effekten af det ses tydeligt på antallet af tilsagn, der er givet.
    • Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blev i sommeren 2021 enige om en justering af Bygningspuljen. Puljen målrettes nu de boliger, der har energimærke E, F og G, og som derfor trænger mest til en energirenovering – dog vil alle fortsat have samme mulighed for at søge om tilskud til en varmepumpe. Som en del af aftalen bliver tilskudssatserne nedjusteret, hvilket betyder, at flere kan få glæde af puljen.
    • Det er vedtaget, at der er i 2022 skal gives tilsagn, så mindst 80 procent af midler i Bygningspuljen gives til energiforbedringsprojekter, der inkluderer energiforbedringer vedrørende konvertering til varmepumpe til opvarmning af helårsboliger.
    • Fra 2023 opsplittes Bygningspuljen i en varmepumpepulje og en energirenoveringspulje. Formålet er at reducere stop-go-effekter samt markant reducere sagsbehandlingstiden for varmepumpeansøgninger.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/40000-danskere-har-faet-okonomisk-hjaelp-til-energieffektivisering?releaseId=13659640

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **