PRM / H.K.H. Prins Joachim deltager ved Copenhagen Goodwill Ambassadors’ årsmøde

    Pressemeddelelse fra Copenhagen Capacity

    Hans Kongelige Højhed vil deltage ved gallamiddagen den 23. august i Børsens lokaler i København, hvor Prinsen blandt andet vil overrække prisen Copenhagen Goodwill Ambassadors Award. Årsmødet er en tilbagevendende begivenhed, hvor Goodwill ambassadører over hele verden samles i København for at mødes med korpsets interessenter.


    Om Goodwill Ambassadors

    Copenhagen Goodwill Ambassadors blev stiftet i 1996 og er et netværk af ca. 50 danske erhvervsfolk placeret i ledende stillinger i over 25 forskellige lande. Netværket er en velfungerende platform til national og international netværksetablering, branding og promovering af København samt Danmarks konkurrencedygtighed indenfor investeringsfremme, kultur og turisme. Formand er tidligere overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen. Netværket drives af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

    Om årsmødet

    Årsmødet er nerven i Goodwill Ambassadors’ aktiviteter og består i sin kerne af dialog og diskussion med ministerielle organer, dansk erhvervsliv, kulturorganer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner om dansk konkurrenceevne med det formål at identificere internationale udfordringer og løsninger for København og Danmark, samt at klæde Goodwill Ambassadørerne på til at promovere hovedstaden internationalt. Årsmødet vil i 2022 finde sted d. 22. – 24. august.

    Gallamiddagen, hvor H.K.H. Prins Joachim deltager, finder sted i Børsen tirsdag d. 23. august kl. 19 – 22:30

    Tid og sted:

    23. august kl. 19-22:30

    Børsen

    Slotholmsgade 1

    1217 København K

    Pressetilmelding:

    Presseansvarlig i Copenhagen Capacity, Mikkel Lauritzen

    Telefon: +45 30901290

    E-mail: mla@copcap.com

    Tilmeldingsfrist: 22. august kl. 11

    Kontakt:

    Presse- og kommunikationsansvarlig Mikkel Lauritzen email: mla@copcap.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hkh-prins-joachim-deltager-ved-copenhagen-goodwill-ambassadors-arsmode?releaseId=13656580

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **