PRM / Gode tanker bag ny aftale om styrket international rekruttering

    Pressemeddelelse fra Akademikerne

    Akademikerne mener også, at der kan gøres mere for at tiltrække og fastholde international kvalificeret arbejdskraft og eksperter, bl.a. kan vi styrke mobiliteten over Øresund, ligesom vi bør fastholde flere engelsksprogede dimittender.

    Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, udtaler:

    “Der er gode tanker bag aftalen om styrket international rekruttering. Jeg er enig i behovet for mere international viden i Danmark og forstår godt arbejdsgivernes efterspørgsel. Men det er også vigtigt, at vi sikrer, at alle ledige i Danmark kommer med. Derfor er det fint at konjunkturregulere den midlertidige lavere beløbsgrænse.”

    For det må selvfølgelig ikke være sådan, at de ledige på det danske arbejdsmarked lades i stikken og ikke får mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet her under højkonjunkturen. Her hen over sommer dimitterer desuden op mod 70.000 nyuddannede, som skal ind på arbejdsmarkedet.

    Den nye aftale om styrket international rekruttering og den lavere beløbsgrænse lander derfor lidt skævt både timingmæssigt og socialt. Akademikerne har derfor en opmærksomhed på at den lavere beløbsgrænse risikerer at parkere flere nyuddannede i ledighed, da den åbner op for risikoen for, at international kvalificeret arbejdskraft med erfaring kan komme hertil på en endog meget lav løn.

    Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz udtaler:

    “Vi vil meget gerne have mere international kvalificeret arbejdskraft her til landet, men ikke på bekostning af ledighed for sårbare arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Den nye lavere beløbsgrænse skal selvfølgelig administreres, så den tager hensyn til sædvanlige løn og arbejdsvilkår”.

    For yderligere kommentarer, kontakt formand Lisbeth Lintz på 24888442 eller på ll@ac.dk.

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Morten Hammershøy email: mhk@ac.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gode-tanker-bag-ny-aftale-om-styrket-international-rekruttering?releaseId=13654791

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **