PRM / MASONIC og CanopyLAB indgår en kommerciel aftale og partnerskab for at revolutionere e-sport og læring.

    Pressemeddelelse fra CanopyLAB

    Den danske e-sportsklub MASONIC og den danske edtech-virksomhed CanopyLAB har indgået både en kommerciel aftale og et non-profit partnerskab for at fremme træningen og glæden ved e-sport, med fokus på community-building, inklusion i gaming, udvikling af talenter samt fremhæve positive rollemodeller.

    Skæringspunktet mellem e-sport og læring er allerede meget diskuteret blandt akademikere, spildesignere og spillere, og de to sektorer er rykket meget tættere de seneste år. Med dette nye og innovative partnerskab vil MASONIC og CanopyLAB skabe gratis kurser for unge og forældre, der gøres tilgængelige på CanopyLABs læringsplatform, StudentLAB, om e-sport, med fokus på talentudvikling, spørgsmål forældre ofte har om deres børns spillevaner, og glæden ved sporten, selvom man ikke selv har tænkt sig at blive professionel.

    Derudover vil parterne lancere et virtuelt træningsprogram til udvikling af e-sportstalent der giver alle der er nysgerrige efter at udforske e-sport og forbedre deres færdigheder, en holistisk tilgang med fokus på professionel udvikling, kroppen og sindet.

    “Gaming er en lærerig oplevelse. Vi har brugt over et årti på at diskutere gamification i læring, men det næste bliver en mere gennesyret integration af e-sport i læringssituationer i og uden for skolemiljøet. Jeg er inspireret af MASONICs tilgang, der både fokuserer på talentudvikling, men også på passion for sporten” siger CanopyLABs medstifter og direktør Sahra-Josephine Hjorth om partnerskabet.

    Quotes

    “MASONIC handler om at udvikle mennesker og deres færdigheder – lige meget om det er bløde eller hårde færdigheder. Det er vigtigt for os at kunne berige e-sportssamfundet med flere muligheder og levere en højere standard inden for scenen. At samarbejde med CanopyLAB giver os mulighed for at levere indhold internationalt og sikrer, at alle får adgang uden geografiske og kulturelle begrænsninger. Vi ser frem til at udvikle kurser, ikke kun online, men også fysisk på lokationer sammen med CanopyLAB” siger MASONIC direktør i Andreas Elversøe

    Kontakt:

    Emma Flores email: emma@canopylab.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/masonic-og-canopylab-indgar-en-kommerciel-aftale-og-partnerskab-for-at-revolutionere-e-sport-og-laering?releaseId=13654651

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **