PRM / LandboUngdom sætter fokus på diversitet i bestyrelsesarbejdet

    Pressemeddelelse fra LandboUngdom

    "LUFA er opstået, fordi vi gerne vil sætte fokus på, at få flere kvinder i bestyrelser og i foreningslivet. Det er vigtigt, at der er forskellige kompetencer til stede i foreninger og bestyrelser, så arbejdet kan tages til nye højder. Derfor arbejder vi for at sikre flere forskellige kompetencer", siger Marie Birkedal, formand for LUFA.

    Personer på topposter får LUFA flot fra start

    Lørdag den 25. juli afholdt udvalget sit første arrangement om diversitet i bestyrelser i flotte omgivelser hos Danish Crowns formand, Erik Bredholt. Ved det unikke arrangement med indlægsholder Erik Bredholt, formand for Danish Crown, Louise Gade, Executive Vice President for HR i Salling Group og tidligere borgmester i Aarhus samt Randi Ib, direktør i Board og Governance blev unge på landet og i landbruget inspireret til, hvordan man fremadrettet kan blive dygtigere til at tiltrække og fastholde personer med de rette kompetencer i bestyrelser.

    "Vi ville gerne lave et arrangement, som kunne bringe værdi til LandboUngdoms medlemmer og være med til at sætte fokus på diversitet i bestyrelsesarbejdet", fortæller Marie Birkedal.

    Med flere end 59 forskellige bestyrelser i LandboUngdom er diversitet og kompetencesammensætning fundamentalt for fællesskabets udvikling. Derfor gav indlægsholderne stof til eftertanke, og konkrete planer, der skal eksekveres.

    "Bestyrelsesarbejdet på topniveau kan virke som en lang og svær vej, men det var enormt inspirerende at høre fra toppersoner, hvordan det kan lade sig gøre. F.eks. fortalte Erik Bredholt, formand for Danish Crown, at han selv har været aktiv i LandboUngdom, som ung. Og det er bare virkelig motiverende og inspirerende", fortæller Marie Birkedal.

    "En af de ting, jeg selv bed mærke i, var rådet om at springe ud i tingene, og tro på det man laver", uddyber Marie Birkedal.

    LUFA har flere arrangementer på programmet, som skal bidrage til ambitionen om et mere mangfoldigt foreningsliv og større diversitet i landbruget.

    Fakta om LUFA (LandboUngdom for alle)

    • LUFAs formål er at understøtte visionen om større diversitet i LandboUngdom og dermed et attraktivt foreningsliv
    • Udvalget fokuserer på at tiltrække flere kvindelige medlemmer, og styrke relationen mellem dem i LandboUngdom
    • Udvalget vil skabe eksklusive, landsdækkende faglige og sociale arrangementer, som udvikler og uddanner unge på landet og i landbruget

    Kontakt:

    Niles Skovgaard
    Formand, LandboUngdom
    26 85 65 57

    Marie Birkedal
    Formand, LUFA
    24 45 05 20

    Maria Jakobsen
    Kommunikationskonsulent
    22 91 20 41
    mjak@landboungdom.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/landboungdom-saetter-fokus-pa-diversitet-i-bestyrelsesarbejdet?releaseId=13654698

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **