PRM / Nuuday kickstarter komplet IT-transformation: “Vi vil levere de bedste kundeoplevelser som den førende digitale serviceudbyder i Danmark”

    Pressemeddelelse fra Nuuday

    Nuuday kan i dag bekendtgøre, at virksomheden har valgt Netcracker Technology – en førende global leverandør af digitale transformationsløsninger – som strategisk partner til sit omfattende IT-transformationsprogram. Dermed igangsættes næste fase af virksomhedstransformationen, der vil gøre det muligt for Danmarks største teleselskab at tage syvmileskridt mod en fuldt ud digital forretning, der kan levere state-of-the-art digitale kundeoplevelser på tværs af alle Nuudays brands.

    “Vi foretager nu den største IT-investering i vores virksomheds historie med det formål at erstatte gamle og komplekse IT-systemer og omstrukturere vores kommercielle og operationelle processer. Vi vil accelerere vores innovationstempo og transformere Nuuday til at kunne levere de bedste kundeoplevelser ved at blive den førende og foretrukne digitale serviceudbyder i Danmark”, siger Nuudays CEO, Jon James.

    Ikke blot en IT-transformation men en virksomhedstransformation
    De IT-systemer, teleselskaber anvender, er over de seneste år blevet betydeligt enklere. I dag er det muligt at anskaffe IT-systemer “out of the box” – den såkaldte “best of suite” tilgang. Det betyder en frisk start for Danmarks største teleselskab, fordi en helt ny teknologiplatform bygges fra grunden, som Nuudays kunder derefter migreres til.

    “Vi vil med en ny IT-platform radikalt forenkle vores IT-systemer og processer, som på flere stræk ikke længere er fulgt med omverdenens krav. Vores nye IT-platform bliver virksomhedens rygrad, og derfor er det ikke blot en IT-transformation men en transformation af hele virksomheden, som vil gøre det muligt kontinuerligt at strømline og optimere kundeoplevelser og lancere nye produkter på markedet,” uddyber Nuudays CTO, Monika Gullin.

    Netcracker vil sætte aftryk på det nordiske marked
    Netcracker har en succesfuld track record med store IT-transformationsprojekter for førende teleselskaber i bl.a. Tyskland, Holland og Belgien. Med det strategiske partnerskab med Nuuday får Netcracker lejlighed til at vise virksomhedens kompetencer i Norden.

    “Vi er begejstrede for at indgå et strategisk partnerskab med Nuuday, der skal modernisere virksomhedens BSS- og OSS-systemer. Netcracker får nu mulighed for at sætte et aftryk i Norden, og vi ser frem til at være med til at realisere Nuudays vision om at blive “best in class”, siger Benedetto Spaziani, GM hos Netcracker Technology.

    Kontakt:

    Mikkel Riis-Jørgensen email: mikri@nuuday.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nuuday-kickstarter-komplet-it-transformation-vi-vil-levere-de-bedste-kundeoplevelser-som-den-forende-digitale-serviceudbyder-i-danmark?releaseId=13654477

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **