PRM / Overraskelse: Flest førstegangskøbere er kvinder

    Pressemeddelelse fra RealMæglerne

    Grafik: RealMæglerne, Kilde: Danmarks Statistik

    Ved udgangen af 2020 var der 15 procent flere kvinder blandt førstegangskøberne af ejerboliger, end der var mænd. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra RealMæglerne, der er baseret på omfattende data fra Danmarks Statistik, som har fulgt udviklingen hos førstegangskøbere i Danmark i årene fra 1987 til 2020.

    Det er opsigtsvækkende, at skellet mellem kønnene er så stort og tilsyneladende vokser år for år, mener Preben Merrild Angelo, som er adm. direktør hos RealMæglerne med mere end 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.

    Kvinder

    Mænd

    Hovedtal

    Forskel

    2016

    34883

    31205

    66088

    11,8

    2017

    38798

    34083

    72881

    13,8

    2018

    39099

    34491

    73590

    13,4

    2019

    38494

    34065

    72559

    13,0

    2020

    43014

    37451

    80465

    14,9

    Kilde: Danmarks Statistik

    RealMæglerne har netop dokumenteret, at gennemsnitsalderen hos førstegangskøbere lige nu er historisk høj, hvilket stiller de yngre generationer dårligere økonomisk end deres forældre og bedsteforældre. Et fænomen, der kaldes for ‘generationel regression’, og som ikke er set siden 40’erne i Danmark.

    Læs mere om det her:

    https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/alder-paa-foerstegangskoebere-er-historisk-hoej

    Men i forhold til kønnene, er der også en bekymret parentes at sætte.

    – Der er ingen, der har lavet denne analyse før, og efter 25 år i ejendomsmæglerbranchen er jeg overrasket, og mange, jeg har talt med, deler denne overraskelse, siger Preben Merrild Angelo.

    Tallene dokumenterer sort på hvidt, at det er kvinderne blandt singlerne, der vælger ejerboligen:

    – Man kan spørge sig selv, hvad mændene så bruger pengene til? Her skal samfundsforskerne og sociologerne på banen. Men et gæt er, at mændene blandt singlerne har flere udgifter til kørsel, fx i egen bil, og generelt set bruger flere af pengene til dagligt forbrug i stedet for at tænke 10 år frem, siger han.

    Det overrasker ham, at kvinderne som førstegangskøbere ligger så meget foran mændene.

    – Forskellen kan ligge i, at kvinderne går mere målrettet efter uddannelse og karriere og dermed også står med lidt bedre muligheder, når den første bolig skal købes. Fast indkomst og god uddannelse giver normalt point i en kreditscore. Mænd kan derimod have en tendens til at bruge pengene lidt hurtigere, når de kommer ind på lønkontoen, vurderer Preben Merrild Angelo.

    Endeligt kan forskellen have noget at gøre med, at kvinder sparer mere ensidigt op, eller at mænd og kvinder invester forskelligt.

    OBS: En førstegangskøber defineres som en person, der har købt en ejerbolig i løbet af tællingsåret, og som ikke i de 3 forudgående år har ejet en ejendom. Dette betyder, at personer, der eksempelvis har solgt en ejerbolig, efterfølgende har boet til leje i 4 år og derefter købt en ny ejerbolig, vil blive talt som førstegangskøbere i opgørelsen. Kilde: Danmarks Statistik

    Kontakt:

    Presse- & Kommunikationsansvarlig Mikkel Milsgaard tlf.: +45 36 34 08 12 email: mm@mailreal.dk

    CEO Preben Merrild Angelo tlf.: 2092 5280 email: pa@mailreal.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/overraskelse-flest-forstegangskobere-er-kvinder?releaseId=13654492

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **