PRM / 300 år gamle skibsjournaler skal klæde os på til fremtidens klima

    Pressemeddelelse fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

    I flere århundreder har skippere og styrmænd på danske skibe ført logbog over vejr på deres rejser. Optegnelserne med fjerpen og blæk bliver nu digitaliseret og ført ind som store datasæt til nutidens klimamodeller. Det sker under projektet ROPEWALK (Rescuing Old data with People’s Efforts: Weather and climate Archives from LogbooK records), der er enestående, da der ikke eksisterersammenlignelige vejrobservationer fra andre kendte kilder på den tid. Projektet er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut og er muliggjort ved en bevilling på 14.25 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

    For A.P. Møller Fonden har det været væsentligt at sikre, at de søfarendes vejrobservationer fra tre århundreder, bliver omsat til brugbar og tilgængelig data og stilles gratis til rådighed for nutidens klimaforskning og offentligheden i almindelighed.

    Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler:
    “Med de velbevarede skibsjournaler og donationen fra A.P. Møller Fonden har vi en helt unik mulighed for at bruge over 300 års minutiøse optegnelser til at træffe velfunderede politiske beslutninger. Det er et eksempel på, at den indsats, der igennem mange år er gjort på kulturområdet for at passe på vores fortid, kan komme os til gavn på en måde, som vi slet ikke kan forudse eller forestille os den dag i dag. Det understreger for mig, hvor vigtigt det er, at vi værner om vores kulturarv og hele tiden finder nye måder at formidle den på.”

    1600-tallets søfolk sætter kurs mod fremtidens klimaforskning
    Rigsarkivet har mereend700hyldemeter med skibsjournaler, logbøger og andet maritimt materiale fra tusindevis af danske skibe, der kan dateres helt tilbage til 1675. En stor del af materialet stammer fra orlogsflåden og der er også større samlinger fra Kgl. Grønlands Handel og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

    Arkivar Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet, der sammen med Danmarks Meteorologiske Institut leder projekt ROPEWALK, ser en stor værdi i de mange optegnelser: “Vi skylder de danske søfolk en stor tak for skibsjournalerne, der er en guldgrube af viden om vejrforhold over en lang historisk periode. Det gælder for eksempel vejrforholdene i Øresundsregionen og de arktiske egne, specielt i Grønland. Den viden, vi får fra de historiske kilder, er unik både i ensartethed og omfang og der er allerede stor interesse for at anvende det i klimaforskningen, også internationalt.”

    Kaptajner på de danske skibe var forpligtet til at føre logbøger og skibsjournaler på deres rejser og skulle registrere alt, der foregik om bord, samt de konkrete vejrforhold. Søfolkenes optegnelser indeholder derfor værdifuld information om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold. Hver enkelt isoleret observation kan i dag placeres med hjælp af en intelligent analysemetode og på den måde kan forskere rekonstruere vejrforhold og få informationer om fortidens klima. Data kan også bruges som basis i modeller til at forudsige klimaudviklingen og i forskningen.

    “Verdens klimaforskning hviler på et fundament af historiske observationer, og her kan vi byde ind med noget enestående fra dansk side”, fortæller Martin Stendel, der er forsker fra Danmarks Meteorologiske Institut og sammen med Adam Jon Kronegh har udviklet og leder projektet.

    Martin Stendel har i flere år arbejdet med idéen om klimarelateret datahøst fra ældre skriftlige kilder og ser frem til samarbejdet med Rigsarkivet i projekt ROPEWALK: “Vi skal bruge de her målinger af fortidens vejr og klima til at føde ind i klimamodellerne og til at opnå meget værdifuld viden om klimaet. Når vi analyserer vejrdata fra skibsjournaler med millioner af optegnelser om vejret helt tilbage til 1675, så får vi både ny viden og et langt mere robust fundament for blandt andet klimamodeller til moderne klimaforskning. Jo mere information vi har om fortidens vejr, desto mere præcise udsagn kan vi lave om fremtidens klima.”

    ROPEWALK påbegyndes i begyndelsen af 2023 og løber frem til 2027.

    For yderligere oplysninger kontakt venligst:
    Presseansvarlig i Rigsarkivet: Julie Avery, Rigsarkivet, tlf. 41 71 72 41, jav@sa.dk

    Pressechef ved Danmarks Meteorologiske Institut: Anja Fonseca, tlf. 41 23 99 92, anf@dmi.dk

    Fakta | Tre datasæt

    Detendeligeproduktbeståraftredatasæt,somstilles frit og gratis tilrådighedforoffentlighedenog forskere.

    • Første datasæt er deoriginaledanskeskibsjournaler, deraffotograferesihøjkvalitetoggørestilgængeligeonlinepå arkivalieronline.dk
    • Det andet datasæt skabes med hjælp af kunstig intelligens og frivillige indtastere, bl.a. personer medmeteorologiskogmaritimtkendskab samtdanskeskoleklasseriudskolingen, der skal hjælpe med at transskribereogkvalitetskontrollerevejrdatafra skibsjournalerne. Data stilles til rådighed på Rigsarkivets hjemmeside.
    • Det tredje datasæt – meteorologisk kvalitetssikrede data – bliver tilgængeligt i DMI-regi, målrettet til forskning og klimamodellering.

    Fakta | Projektet ROPEWALK

    • ROPEWALK (Rescuing Old data with People’s Efforts: Weather and climate Archives from LogbooK records) er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut.
    • Projektet, som vil give dansk og international forskning betydningsfulde data om historiske vejrforhold, er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 14.25 millioner kr. Projektet påbegyndes i begyndelsen af 2023 og løber over fire år.
    • Projektet ledes af arkivar i Dataformidling Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet, der er ekspert i historiske klimadata, og DMI’s klimaforsker ph.d.MartinStendel. De har udviklet projektet sammen og Martin Stendel hari mere end 20 år arbejdetmedidéenom klimarelateret datahøst fra ældre skriftlige kilder.

    Projektet har allerede nu vakt stor international interesse. WMO (Verdens Meteorologiske Organisation), ACRE (et internationalt konsortium med fokus på gamle iagttagelser i klimaforskning og deres brug til at analysere historiske vejrforhold) samt vejrtjenester og forskningsinstitutionerfraStorbritannien,USA,Tyskland,Nederlandenem.fl. efterspørger data fra danske skibe og tilbyder teknisk assistance – bl.a. med baggrund i praktiske erfaringer med håndtering af deres egne store datamængder fra lignende projekter.

    Kontakt:

    DMI Kommunikation tlf.: 39157509 email: presse@dmi.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/300-ar-gamle-skibsjournaler-skal-klaede-os-pa-til-fremtidens-klima?releaseId=13654213

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **