PRM / Mdundo.com: Forventer 50 mio. brugere og positivt EBITDA i 2025

    Pressemeddelelse fra Mdundo.com A/S

    I løbet af de seneste to år har Mdundo øget antallet af månedlige aktive brugere med 290% fra 5 mio. til forventede 19-20 mio. i juni 2022, og omsætningen er vokset med ca. 340% i samme periode. Selskabet præsenterer nu "2025-strategi" samt 2022/23-guidance.

    Mdundos 2025 strategiske fokus:

    • Frem mod 2025 er Mdundos fokus at vokse månedlige aktive brugere fra forventede 19-20 millioner månedlige aktive brugere i juni 2022 til i alt 50 millioner månedlige aktive brugere.
    • Selskabet stræber endvidere mod et positivt EBITDA i finansåret, der slutter juni 2025.
    • Øget fokus på at skabe værdi pr. bruger igennem betalte teleselskabsprodukter. Sidste år annoncerede Mdundo tele-partnerskaber med Vodacom i Tanzania samt MTN og Airtel i Nigeria. Partnerskaberne gør det muligt for teleselskabets kunder at abonnere på Mdundos premium-produkter direkte gennem deres teleselskab.
    • Et dybere fokus på de fem største musikmarkeder i Afrika syd for Sahara: Kenya, Tanzania, Nigeria, Ghana og Sydafrika. De fem lande tegner sig for en samlet befolkning på 410 millioner mennesker (30% af Afrikas befolkning).
    • Mdundo vil fortsætte det stærke fokus på masse-markedet i Afrika. Fra 2020 til 2025 forventes mobilinternetabonnenterne at vokse med en gennemsnitlig vækstrate på 9,3% p.a. og nå næsten 500 millioner internetabonnenter.
    • Fortsætte sit fokus på lokalt relevant indhold, formater og kanaler. Tjenesten tilgås primært via hjemmesiden, Mdundo.com, og har mere end 100.000 afrikanske kunstnere, som har uploadet musikken direkte via tjenesten, der tilbyder lokalt relevant musik.
    • Visionen er justeret fra "At give Afrika nem og lovlig adgang til musik" til "At give Afrika let og lovlig adgang til onlineunderholdning", hvilket afspejler en langsigtet ambition om at bevæge sig over i andre typer af onlineindhold og underholdning, som f.eks. sportsindhold og podcasts for at tiltrække et bredere publikum til tjenesten.

    "Vores vækststrategi de sidste 2 år har båret frugt med stærk brugervækst og en konstant vækst i omsætningen på tværs af vores kernemarkeder. Ser vi frem mod 2025, vil vi fortsat fokusere på aggressiv vækst i brugere og omsætning, men med et øget fokus på at skabe værdi pr. bruger, og vi forventer et positivt EBITDA ved udgangen af 2025." Adm. Direktør, Martin Møller Nielsen.

    Guidance for regnskabsåret 2022/23:

    • 25 millioner månedlige aktive brugere inden juni 2023.
    • Omsætning: DKK 13-16 mio.
    • EBITDA: Minus DKK 7 til 8.5 mio.

    "Vores fokus vil forblive på bruger- og omsætningsvækst, og vi forventer at vokse vores omsætning med cirka 100 % de næste 12 måneder. Det store fokus på vækst vil vise sig på bundlinjen det efterfølgende år, som følge af bl.a. løbende investeringer i acquisition af betalende abonnenter og brand building i det kommende år". Adm. Direktør, Martin Møller Nielsen.

    Kontakt:

    Bestyrelsesformand/Chairman of the board Jesper Vesten Drescher tlf.: +4523229900 email: ir@mdundo.com

    CEO Martin Nielsen tlf.: +4593944055 email: martin@mdundo.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mdundocom-forventer-50-mio-brugere-og-positivt-ebitda-i-2025?releaseId=13653975

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **