PRM / Best-AV A/S køber 50% af FMJ AV-indretning & Teknik ApS

    Pressemeddelelse fra Best-AV A/S

    Best-AV A/S har pr. 01.07.2022 købt 50% af ejerskabet af virksomheden FMJ AV-indretning & Teknik ApS, hvorfor FMJ AV-indretning & Teknik ApS pr. 01.07.2022 skifter navn til Best-AV Vest ApS.

    Købet sker med baggrund i ønsket om at fusionere de to virksomheders kompetencer og dermed stå endnu stærkere i arbejdet med at levere de bedste AV-løsninger til virksomheder og organisationer i hele Danmark.

    Jan Andersen, CEO i Best-AV A/S, fortæller: “Med købet af FMJ ønsker vi at skabe et fælles ståsted, hvor en kombination af vores styrker og kompetencer vil komme nuværende og kommende kunder til gode. Det er vores ambition at vi med købet af FMJ i de kommende år kommer til at stå endnu stærkere i Jylland såvel som i resten af Danmark”.

    Om Best-AV A/S:

    Best-AV A/S er beliggende i Glostrup og beskæftiger 40 medarbejdere, der er fordelt på ledelse, salg, teknik og markedsføring.

    Virksomheden blev grundlagt i 2013 af Jan Andersen og Carsten Kjær og har gennem de seneste otte år leveret mere end 5.000 AV-løsninger til virksomheder og offentlige institutioner i hele Danmark.

    Virksomheden ejes af Carsten Kjær og Jan Andersen samt Jesper Haaber Andersen. Jesper er anden generation af ledelsen og er dermed del af det glidende generationsskifte, som Best-AV A/S om nogle år vil komme til at gennemføre.

    Blandt virksomhedens mange kunder finder man bl.a. TDC, Experimentarium, e-nettet, Nationalpark Thy, Københavns Erhvervsakademi, Nykredit og Messiaskirken.

    Læs mere på www.best-av.dk eller på dk.linkedin.com/company/best-av.

    Om FMJ AV-indretning & Teknik ApS:

    FMJ AV-indretning & Teknik ApS er beliggende i Vejle og beskæftiger tre medarbejdere.

    FMJ AV-indretning & Teknik ApS startede som leverandør af AV-løsninger i 1969. Siden da har fokus været på at indrette konference-, undervisnings- og mødelokaler med tekniske hjælpemidler, som gør kommunikation levende og tydelig.

    Blandt virksomhedens mange kunder finder man bl.a. PwC, ISS Facility Services, Rambøll, Langelandsfortet, Hotel Munkebjerg, Social og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland, Tornbjerg Gymnasium og KMD.

    FMJ AV-indretning & Teknik ApS har indtil 01.07.2022 været ejet og ledet af Morten Foget Østergaard. Morten ejer efter købet fortsat 50% af FMJ AV-indretning & Teknik ApS, og Morten fortsætter som direktør i det nye Best-AV Vest ApS.

    Læs mere på www.fmj.dk eller på linkedin.com/company/fmj-av-indretning-&-teknik-a-s.

    Kontakt:

    Ved spørgsmål til ovennævnte kan der rettes henvendelse til:

    Jan Andersen
    CEO
    Best-AV A/S
    Tlf.: 7217 0150
    Direkte nr.: 2090 0030
    Mail: ja@best-av.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/best-av-as-kober-50-af-fmj-av-indretning-teknik-aps?releaseId=13653780

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **