PRM / Rasmus Bjerg og Danmarks Underholdningsorkester inviterer til nyt juleshow

    Pressemeddelelse fra Danmarks Underholdningsorkester

    Nyt juleshow med Rasmus Bjerg. Publikum kan se frem til en aften fuld af sjov, musik, nostalgi og en masse personlige juleanekdoter fra Rasmus Bjerg:

    “Det er et klassisk juleshow, som vi kender det og holder af – dog med ét benspænd; Det er mig, der styrer løjerne. Og så er det aldrig til at vide, hvad der sker. Men jeg valser ned af memory lane og genopliver lyden af min barndoms jul med juleklassikere fra Disney til Elvis, spas og musikalsk juleknas.”

    Nyt show med Rasmus Bjerg

    Rasmus Bjerg, der altså selv er stor fan af julen, har også flere juleroller på det omfattende skuespiller-cv, blandt andet i Wikke & Rasmussens julekalender, ‘Julestjerner’, men ellers kender vi ham blandt andet som den legendariske Mr. Poxycat, der med stor selvtillid forsøger at bryde igennem som professionel tryllekunstner – OG så kender vi ham ikke mindst også fra hans legendariske rolle som dansktoppens ukronede konge, John Mogensen, i Ole Bornedals film ‘Så længe jeg lever’.

    Rasmus Bjerg er en mangefacetteret entertainer og vil i løbet af aftenen træde ind og ud af forskellige karakterer på en måde, der kunne lede tankerne hen på det legendariske ‘Disneys Juleshow’, hvor Jesper Fårekylling styrer børn og barnlige sjæle igennem klip fra Disneys klassiske tegnefilm.

    Rasmus Bjerg, der også har arbejdet som konferencier og tv-vært på blandt andet Alletiders Juleshow og Zulu Awards, kæder selv aftenen sammen som vært på gallashowet.

    “Julen har altid betydet meget for min familie og mig. Det er en tid, hvor vi rykker sammen i mørket, og gør en ekstra indsats for hyggen og hylder vores juletraditioner. Derfor betyder det meget for mig, at jeg kan rejse rundt i Danmark og sprede julelys og klokkeklang.”

    Turnédatoer

    01. december – Taastrup Teater & Musikhus, Taastrup
    03. december – Arena Næstved, Næstved
    08. december – Sønderjyllandshallen, Aabenraa
    10. december – Musikkens Hus, Aalborg
    15. december – Vejle Musikteater, Vejle
    16. december – Musikhuset, Aarhus
    17. december – ODEON, Odense
    18. december – Falkoner Salen, København

    Billetsalget begynder i dag bill.et/RasmusBjerg
    Juleshowet præsenteres i samarbejde med United Stage.

    Kontakt:

    Kommunikationsansvarlig Simon Fernando tlf.: 31587723 email: sf@underholdningsorkester.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rasmus-bjerg-og-danmarks-underholdningsorkester-inviterer-til-nyt-juleshow?releaseId=13653268

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **