PRM / Ny kortlægning: Kommunerne kan gøre meget mere for at mindske mængden af affald

    Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening

    I Danmark smider vi alt for meget ud. På et år bliver det til hele 845 kilo husholdningsaffald per dansker, hvilket ifølge Eurostat gør Danmark til det land, der producerer mest husholdningsaffald per indbygger i hele EU.

    I flere kommuner er man heldigvis begyndt at arbejde aktivt på at nedbringe mængden af affald - men der er stor forskel på, hvad og hvor meget de enkelte kommuner gør. Det viser en ny kortlægning, som Danmarks Naturfredningsforening, Gate 21 og Aalborg Universitet har lavet på baggrund af kommunernes egne affaldshåndteringsplaner og DK2020-klimaplaner.

    Se Danmarkskort over, hvad de enkelte kommuner gør

    Hvor nogle kommuner har iværksat flere konkrete tiltag for at mindske mængden af affald og samtidig sat sig kvantitative mål på området, er der andre kommuner, der end ikke nævner affaldsforebyggelse og genbrug i deres affalds- og DK2020-klimaplaner.

    Formelt set er kommunerne ikke forpligtede til at arbejde med tiltag, der bidrager til affaldsforebyggelse - ud over at sikre områder på de kommunale genbrugspladser, hvor borgere kan aflevere genstande til direkte genbrug. Alligevel bør alle kommuner gøre, hvad de kan for at fremme genbrug og mindske mængden af affald, forklarer Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening:

    - Vi er et af de allermest ressourceforbrugende lande i verden og producerer alt for meget affald. Det er et kæmpe problem for klimaet, og det er derfor helt afgørende, at vi får gjort op med vores enorme forbrug. Her kan kommunerne spille en vigtig rolle, og man kan virkelig tale om et uudnyttet potentiale. For selvom der allerede er kommuner, der har taget opgaven på sig, kan vi se, at der er flere kommuner, der slet ikke - eller kun i mindre grad - arbejder med affaldsforebyggelse og genbrug. Dem skal vi have hjulpet i gang hurtigst muligt, siger hun.

    Højere op i affaldshierarkiet

    Netop affaldsforebyggelse og genbrug er de to øverste niveauer i det såkaldte affaldshierarki. Affaldshierarkiet inddeler håndteringen og behandlingen af affald i fem niveauer og rangerer dem efter, hvad der er bedst for miljøet og klimaet.

    Det allerbedste er slet ikke at skabe noget affald - fx ved i højere grad at deles om tingene, så vi ikke behøver at producere så mange ting - eller sekundært, at få ting repareret, når de går i stykker, så de kan genbruges i stedet for blot at blive smidt ud.

    Gennem årtier har der dog primært været fokus på, hvordan man håndterer affaldet, når først det er blevet til affald - ikke mindst genanvendelse og affaldsforbrænding, der er hhv. niveau 3 og 4 i affaldshierarkiet.

    I dag bliver omkring en tredjedel af danskernes husholdningsaffald brændt af, mens stadig mere bliver genanvendt og lavet om til nye produkter. Men selvom affaldsforbrænding skaber energi og varme, og selvom genanvendelse sikrer, at nogle af ressourcerne kan bruges til nye produkter, er begge dele forbundet med betydelige tab af ressourcer.

    Heldigvis har kommunerne gode muligheder for at rykke længere op i affaldshierarkiet, forklarer Sofus Rex, direktør i Gate 21:

    - Der er et kæmpe potentiale for, at kommunerne rykker sammen med borgere, virksomheder og andre kommuner for at skabe et mere affaldsfrit samfund. Kommunerne kan blandt andet bruge deres store indkøbsmuskel til at minimere vores affaldsmængder - for eksempel ved at stille krav om, at varer til kommunens kantiner, skoler, dagtilbud osv. skal leveres i returemballager. Der er allerede mange gode indsatser derude, og vi håber, at kortlægningen vil være en inspiration til, at vi kan komme op i gear, siger han.

    Efterlyser national lovgivning
    Med kortlægningen ønsker Danmarks Naturfredningsforening, Gate 21 og Aalborg Universitet netop at inspirere og motivere kommunerne til at gøre mere for at affaldsforebygge og for at fremme omstillingen til en mere cirkulær økonomi.

    Her kan kommunerne få overblik over, hvilke konkrete tiltag de andre kommuner arbejder med, og hvor der er erfaringer at trække på inden for de forskellige fokusområder og virkemidler.

    Men selvom denne inspiration og vidensdeling forhåbentligt vil hjælpe nogle af kommunerne i gang, er der brug for national lovgivning på området, hvis udviklingen for alvor skal tage fart, forklarer Stig Hirsbak, seniorforsker ved Aalborg Universitet:

    - På nationalt plan bliver der udarbejdet en samlet plan for affaldsforebyggelse og affaldshåndtering, som danner baggrund for kommunernes lokale planer. Men på kommunalt plan er man kun forpligtet til at udarbejde affaldshåndteringsplaner. Det hænger ikke sammen. Kortlægningen her kan være med til at vise, at kommunerne med fordel kan gøre en aktiv indsats for affaldsforebyggelse, og det bør lovgivningen også åbne op for. Det kræver, at man bryder med gamle dogmer om, hvad kommuner kan og ikke kan, og er åben over for nye jobskabende forretningsmodeller, hvor kommuner og lokale virksomheder spiller sammen om cirkulære løsninger, siger han

    På baggrund af den nationale affaldsplan skal alle landets kommuner senest d. 1. januar 2023 have opdateret deres affaldshåndteringsplaner. Flere kommuner har ikke opdateret dem endnu, men er i gang med at udarbejde dem, ligesom at mange kommuner er ved at udarbejde DK2020-klimaplaner. Kortlægningen vil derfor løbende blive opdateret i takt med, at kommunerne vedtager nye affaldshåndteringsplaner og DK2020-planer.

    Kontakt:

    Mikkel Faartoft
    Presse, Danmarks Naturfredningsforening
    26 79 59 83 | mikkel@dn.dk

    Marie Sisse Brown
    Kommunikationschef, Gate 21
    31 45 01 43 | marie.sisse.brown@gate21.dk

    Stig Hirsbak
    Seniorforsker, Aalborg Universitet
    24 77 70 03 | sth@plan.aau.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-kortlaegning-kommunerne-kan-gore-meget-mere-for-at-mindske-maengden-af-affald?releaseId=13653082

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **