PRM / Unge kokke og tjenere vil have krav om bedre sundhed i OK23

    Pressemeddelelse fra 3F

    Sundhed både fysisk og psykisk er noget af det, der fylder blandt unge kokke og tjenere. 3F København har spurgt landets kokke- og tjenerelever om, hvilke krav de mener, der skal kæmpes for ved de kommende OK23-forhandlinger.

    Det sker forud for årets elevkonference, der holdes på Hotel- og Restaurantskolen i København torsdag, hvor de unge er budt ind for at få indflydelse på deres løn- og arbejdsvilkår.

    Der er samlet 350 ønsker ind og mere end hvert tredje omhandler et krav om at få en sundhedsordning eller forbedret de fysiske eller psykiske forhold på arbejdspladsen.

    Et andet stort ønske blandt de unge tjenere og kokke er mere i løn. Ønsket dækker både over krav om mere i grundløn, men også en forbedring af de tillæg, som der særligt bruges i branchen, hvor der er meget arbejde i aften- og nattetimerne.

    Elevkonferencen, der finder sted torsdag den 2. juni på Hotel- og Restaurantskolen i København, er arrangeret af 3F København og har til formål at give de unge kokke og tjenere mulighed for at blive hørt og komme med deres ønsker til de kommende OK23-forhandlinger.

    Kontakt:

    For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/unge-kokke-og-tjenere-vil-have-krav-om-bedre-sundhed-i-ok23?releaseId=13652500

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **