PRM / Ny redegørelse understreger behovet for mere digitalisering

    Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet

    Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Og den førerposition skal vi bevare i takt med at de internationale markeder bliver mere og mere digitale. Derfor skal vi skrue op for den digitale innovation.

    Det viser en ny redegørelse for Danmarks Digitale vækst, som Erhvervsministeriet har lavet.

    Redegørelsen ser på flere faktorer, som spiller ind i Danmarks samlede digitale udgangspunkt bl.a. virksomheders brug af robotter, e-eksport og grøn omstilling via digitale løsninger.

    Redegørelsen fremhæver bl.a., at den stigende indflydelse fra de nye digitale platforme medfører behovet for et øget fokus for at sikre borgernes rettigheder.

    “Der skal fart på den digitale omstilling. Derfor har vi i regeringen lige præsenteret en Digitaliseringsstrategi, som skal vise vejen for et endnu mere digitalt Danmark. For vi ved, at digitalisering kan skabe et bedre arbejdsmiljø, sætte skub på væksten og skrue op for konkurrenceevnen hos virksomheder. I Danmark har vi førertrøjen i Europa, når vi taler om digitalisering. Men den digitale udvikling rykker sig dag for dag, og derfor skal udviklingen gå hånd i hånd med mere fokus på it-sikkerhed, ansvarlig brug af data og regulering af tech-giganter,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

    Tallene i redegørelsen understreger Danmarks gode digitale udgangspunkt, men viser også, at der stadig er plads til endnu flere digitale løsninger i dansk erhvervsliv.

    Regeringen præsenterede d. 5 maj en national digitaliseringsstrategi for Danmark. I strategien er der lagt op til, at der investeres over 2 mia. kr. i det digitale samfund.

    Kontakt:

    For mere information kontakt:
    Erhvervsministeriets pressetelefon 91 33 70 07

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-redegorelse-understreger-behovet-for-mere-digitalisering?releaseId=13652017

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **