PRM / “Vi er klar til at give 1500 børn og unge en sjov og aktiv sommerferie”

    Pressemeddelelse fra Furesø Kommune

    Igen i år har Furesøs foreninger og kulturinstitutioner sammensat et sjovt og spændende program for sommeren med vidt forskellige aktiviteter for børn og unge i skolealderen. Aktiviteterne er placeret rundt om i hele kommunen og giver børn og unge mulighed for at få en aktiv sommer, hvor de kan afprøve nye og anderledes aktiviteter og blive en del af nye fællesskaber.

    Sommerferieaktiviteterne finder sted i skolernes sommerferie og er for alle kommunens skolebørn, der skal begynde i 1.-9. klasse efter sommerferien.

    I 2021 deltog over 1.500 skolebørn i sommerferieaktiviteterne, og Tine Hessner (B), formand for Kultur, Fritid og Idræt, glæder sig til at byde mindst lige så mange velkommen i år:

    “Furesøs sommerferieaktiviteter er en helt unik mulighed for prøve kræfter af med nye fritidsaktiviteter i sommerferien og knytte venskaber på kryds og tværs. De mange forskellige aktiviteter er et tilløbsstykke for mange af vores børnefamilier, som både kan give barnet en helt særlig oplevelse i sommerferien, men måske også være starten på en fritidsinteresse, der kan fortsætte efter sommerferien. Vi skylder vores frivillige en stor tak – det er deres engagement, der gør, at udbuddet hvert år er så stort”.

    Arrangørerne byder børn og unge velkommen

    Planlægningen af sommerferieaktiviteterne har igen i år mødt stor opbakning fra foreninger og kulturinstitutioner. I alt er der blevet oprettet 96 hold, og alle arrangørerne glæder sig til at tage imod de mange børn og unge, som vil udfolde sig kreativt, prøve nye idrætsformer og få nye venner.

    Lars Køster Svendsen, formand for Folkeoplysningsudvalget, er glad for det alsidige program:

    “I Folkeoplysningsudvalget gør vi vores bedste for at kunne sammensætte et alsidigt program til Furesøs børn og unge, så der er noget for alle. Det betyder, at man i programmet i år både vil kunne finde aktiviteter, der spænder over badminton, rollespil, bagekursus og filmredigering. Vi er meget glade for, at foreninger og kulturinstitutioner støtter op om Sommerferieaktiviteter, så Furesøs børn kan få en tilbuddet om aktiv sommerferie.”

    Tilmeld dit barn allerede i dag

    Der er åbnet for tilmelding til sommerferieaktiviteterne, så skynd dig ind og tilmeld dit barn til en eller flere sjove sommerferieaktiviteter på www.sommerferieaktiviteter.dk.

    Se det fulde program for sommerferieaktiviteterne, og tilmeld dig hold på: www.sommerferieaktiviteter.dk. Egenbetaling for deltagelse pr. hold varierer fra 20 kr. til 415kr.

    Der tages forbehold for udsolgte pladser, men det er altid muligt gratis at tilmelde sig venteliste.

    Sommerferieaktiviteterne afholdes med tilskud fra Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune.

    Kontakt:

    Tine Hessner (B) email: tih1@furesoe.dk

    Formand for Folkeoplysningsudvalget Lars Køster Svendsen email: lks3520@gmail.com

    Kultur, Fritid og Idræt tlf.: 7235 4730 email: sommerferieaktiviteter@furesoe.dk

    Kommunikation tlf.: 72354012 email: kommunikation@furesoe.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vi-er-klar-til-at-give-1500-born-og-unge-en-sjov-og-aktiv-sommerferie?releaseId=13651774

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **