PRM / Djøf inviterer: Få svaret på meningen med arbejdslivet

    Pressemeddelelse fra Djøf

    Oplev tankevækkende talks og sprudlende indspark. Poetry slam og filosofiske betragtninger, der vender begreberne på hovedet.

    Djøf festival er en powerfuld perlerække af talks, samtaler og interviews om de bevægelserog tendenser, som former og forandrer vores arbejdsliv. Nu. Og i fremtiden.

    De knap 2.000 deltagere kan vælge imellem mere end 23 indlæg og debatter, der perspektiverer forskellige aspekter af arbejdslivet.

    Mød blandt andre

    • Professor og forfatter Svend Brinkmann, som tager os med på en dannelsesrejse om meningen med arbejdslivet.
    • Psykolog og forfatter Malene Friis Andersen og tidligere adm. direktør i Codan, Christian Baltzer perspektiverer, om lederskabet, kollegaskabet og kaffemaskinekulturen kan overleve på den digitale arbejdsplads.
    • Psykolog og forfatter Christina Lundsgaard Ottsen sætter ord på, hvad der sker med vores trivsel og resultater, når vi insisterer på forskelligheden på arbejdspladsen. Hvordan diversitet kan være et værn mod bias, vanetænkning og dårlige beslutninger.
    • Forfatter og rådgiver Pernille Garde Abildgaard fortæller om, hvordan man kan få succes med en 4-dages arbejdsuge.
    • Ledelsesrådgiver og forfatter Christian Ørsted, underviser, forfatter og ekspert i hybridledelse Lise Dahl Arvedsen og forsker Anders Raastrup Kristensen diskuterer det grænseløse arbejde.
    • Arkitekt Anne Sarto og adfærdsforskerog forfatter Peter Holdt Christensen gør os klogere på, om faste pladser på kontoret er fortid.

    Du kan se hele programmet her: Djøf Festival 2022 | Djøf (djoef.dk)

    Tid og sted

    Djøf Festival finder sted den 24. maj kl. 15.00-20.30 på Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV.

    Redaktionen er velkommen til at deltage i hele eller dele af programmet.

    Få mere at vide

    Arrangementschef Mette Rendtorff, tlf. 3395 9728, mre@djoef.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/djof-inviterer-fa-svaret-pa-meningen-med-arbejdslivet?releaseId=13651738

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **