PRM / STARK styrker rammerne om de demokratiske samtaler

    Pressemeddelelse fra STARK Danmark

    Folkemødet har til formål at skabe rammer, hvor mødet mellem beslutningstagere og borgere styrkes, og hvor den demokratiske dialog kan blomstre. Som ny partner på Folkemødet vil STARK bidrage til at opbygge fysiske rammer, der afspejler Folkemødets vision.

    Partnerskabet med STARK skal samtidig understøtte ønsker om et mere bæredygtigt Folkemøde. Partnerskabschef Christian Bülow Beck udtaler:

    “STARK har et stort fokus på bæredygtighed. Vi ser frem til et partnerskab, der kan være med til at udvikle bæredygtighed på Folkemødet gennem brugen af mindre miljøbelastende materialer. Det er vigtigt for både os og vores arrangører, at bæredygtighed tænkes ind i opbygningen af Folkemødet. Samtidig kan vi kun glæde os over endnu et partnerskab, der knytter sig til det Bornholmske.”

    Selvom STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer, vil det nye partnerskab med STARK være lokalt forankret med afsæt i byggecenteret i Allinge, hvor man møder lokale bornholmske medarbejdere. I byggecenteret vil Folkemødets arrangører finde materialer, der gør det muligt at bygge mere bæredygtigt, og som de kan bruge til at bygge indbydende rammer for de mange tusind events på Folkemødet.

    Varm modtagelse

    STARK glæder sig til at styrke Folkemødets fysiske rammer gennem et lokalt forankret partnerskab og støtter også direkte op om de vigtige samtaler på Folkemødet med sit engagement i OMBOLD.

    “Vi er meget glade for at være på Bornholm, hvor vi har fået en varm modtagelse. Vores ønske er at være stærkt forankret i lokalmiljøet, og det gør vi bl.a. ved at have lokale medarbejdere, forhandle lokale produkter og støtte det lokale foreningsliv. Derfor er STARK også partner for Folkemødet her i Allinge,” siger adm. direktør i STARK Britta Korre Stenholt.

    Konkret støtter STARK OMBOLD, en NGO der hjælper hjemløse og andre socialt udsatte ved at tilbyde dem et inkluderende fællesskab omkring fodbold. Trælastdirektør i STARK Allinge Kristian Holm siger:

    “Under Folkemødet laver vi sammen med OMBOLD en fodboldbane, der også kommer til at danne ramme for debatter om, hvordan f.eks. partnerskaber mellem private virksomheder som STARK og NGO’er som OMBOLD kan hjælpe socialt udsatte mennesker i Danmark. Det er også en vigtig del af vores arbejde med bæredygtighed.”

    Folkemødet 2022 afholdes den 16.-19. juni.

    For yderligere kommentarer:

    Folkemødet: Pelle Nybirk, kommunikationschef, pelle@folkemoedet.dk / +45 2046 2416

    STARK: Jens Velling, kommunikationschef, jevel@stark.dk / +45 2840 9998

    FAKTABOKS:

    • Folkemødet 2022 bliver afholdt i uge 24 den 16.-19. juni i Allinge.
    • Folkemødet vil styrke den demokratiske samtale og medskabes af hundredvis af organisationer, foreninger, partier og virksomheder.
    • Folkemødet er tilbage i fuld form efter corona med over 2.000 events.
    • Klima, sundhed og International politik er de temaer, der er i top på årets Folkemøde.
    • STARK har to byggecentre på Bornholm. Et i Rønne som åbnede i 2021 og et i Allinge, som er åbnet i 2022.
    • OMBOLD er en NGO, der gennem et inkluderende fodboldfællesskab hjælper hjemløse og andre socialt udsatte. OMBOLD står også bag Hjemløselandsholdet, Asfaltligaen og e-OMBOLD.


    Kontakt:

    Kommunikationschef Jens Velling tlf.: 28409998 email: jevel@stark.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stark-styrker-rammerne-om-de-demokratiske-samtaler?releaseId=13651237

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **