Pressemeddelelse fra Effector
Ny analyse viser betydelige forskelle i patienters adgang til ny medicin, da mindre end 30 % af præparater godkendt til brug i Europa er tilgængelige i flere mindre, syd- og østeuropæiske lande.
Undersøgelsen ‘The Patients WAIT Indicator Suvey’, der er udgivet af EFPIA, Den Europæiske Sammenslutning af Farmaceutiske Industrier og Foreninger, viser, at der er 90 % forskel i adgangen til medicin, når man sammenligner nord- og vesteuropæiske lande med syd- og østeuropæiske lande.
Ud af 160 EU-godkendte præparater er 147 tilgængelige i Tyskland og 85 i Spanien, men kun 38 er tilgængelige i Rumænien og 17 i Serbien. I Danmark er 129 af de 160 præparater tilgængelige på nuværende tidspunkt.
Disse uligheder eksisterer også lokalt i landene. Mens 91 % af de vurderede præparater er fuldt tilgængelige for patienter i Tyskland, er det i Polen kun 8 % af de vurderede præparater, der er fuldt tilgængelige, mens 19 % er delvist tilgængelige, og 19 % er kun tilgængelige i det private.
Undersøgelsen viser også, at patientens hjemsted har betydning for, hvor lang tid der går, før de får gavn af en ny behandling. I EU-lande varierer perioden mellem markedsføringsgodkendelse og patienters adgang til ny behandling fra 4 måneder til 2,5 år, og patienter i Syd- og Østeuropa venter i gennemsnit 600 til 850 dage.
“Innovation er en del af medicinalindustriens DNA, men hvis denne innovation skal have reel effekt, skal den nå ud til patienterne,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør i Novo Nordisk og næstformand i EFPIA, og fortsætter:
“Vi tror på, at hurtigere, mere lige adgang på tværs af Europa er et opnåeligt mål. Det kræver en fælles forståelse af barriererne og forsinkelserne samt konkrete forpligtelser fra industrien, EU og medlemslandene om i fællesskab at skabe en virkelig forandring. Det indebærer at udforske modeller, der kan medføre, at medicinpriser bedre afspejler både den værdi, de giver patienter og samfund, samt de enkelte landes økonomiske forhold.”
I kølvandet på de nye resultater har medlemmer af EFPIA lovet at ansøge om pris og støtte i alle EU-medlemslande så hurtigt som muligt og med sikkerhed inden for to år, for at reducere disse uligheder. De har også forpligtet sig til at rapportere om dette for at sikre gennemsigtighed.
Hvis den skal være effektiv, kræver denne forpligtelse også, at Europakommissionen og EU-medlemslandene hjælper med at skabe forudsætningerne for hurtigere, mere lige adgang til innovativ medicin. EFPIA opfordrer derfor regeringen og Europakommissionen om i samarbejde at:
- Skabe rammerne for fair prissætning baseret på landes købekraft
Når medicin sælges til fattigere medlemslande, forøges risikoen for, at medicin bliver eksporteret til tredjeparter til en højere pris. Det medfører utilgængelighed lokalt og gør et kapitalbaseret, mere fair system uholdbart. Europakommissionen og medlemslandene kan imødekomme disse udfordringer ved at lave et forbehold til eksterne referencesystemer og introducere mekanismer, der kan forebygge de utilsigtede konsekvenser ved intern handel med præparaterne.
- Bruge nye betalingsmodeller for at give patienter adgang til innovative præparater
En af de største udfordringer, europæiske regeringer og medicinalvirksomheder har, er, hvordan man kan introducere tiltagende specialiserede, avancerede behandlinger til sundhedssystemerne. Disse innovationer inkluderer gen- og celleterapier, som ofte er engangsbehandlinger med høje startomkostninger, der kan stå i stedet for en hel levetid med dyr behandling.
At introducere innovative betalingsmodeller kan reducere usikkerhed og give forøget økonomisk fleksibilitet til betaleren, inklusive:
a) Indikationsbaseret prissætning, der medfører, at prisen på medicinen reflekterer dens observerede værdi i specifikke behandlingssituatoner med forskellige fordele for forskellige patientgrupper.
b) Effektbaserede aftaler, der afhænger af medicinens faktiske gennemslagskraft. Når effekten er usikker ved lanceringen af et præparat, kan adgang gives mod lovning om at yderligere evidens tilgår på et defineret tidspunkt.
c) Forskudte eller annuitetsbaserede betalinger, der tillader betaleren at foretage betalinger til producenter over fastlagte perioder for hver patient, der modtager et præparat, så de høje forudgående omkostninger, der kan være ved nogle engangsbehandlinger, spredes ud. Dette kan også forbindes til specifikke resultater og dermed beskytte betalere mod den usikkerhed, der kan være omkring de kliniske fordele, når et nyt præparat lanceres.
Lars Fruergaard Jørgensen konkluderer:
“Vi tror på, at Europa både kan støtte innovationen og forbedre adgangen. Det kræver, at vi arbejder sammen om fælles løsninger på adgangs- og tilgængelighedsproblemer, og at vi skaber de rigtige regulatoriske- og incitamentsstrukturer, der kan facilitere opdagelsen og udviklingen af den næste generation af behandlinger og vacciner i Europa.”
For yderligere information
Kommunikationsbureauet Effector står for udsendelse af pressemeddelelsen samt opfølgende kontakt til pressen på vegne af EFPIA.
For mere information, kontakt seniorrådgiver Louisa Halliday Valeur,
tlf.: 42 79 78 76, mail:
OM EFPIA
Den Europæiske Sammenslutning af Farmaceutiske Industrier og Foreninger repræsenterer den europæiske medicinalindustri. Via dets medlemsskab med 37 nationale fællesskaber, 38 ledende medicinalvirksomheder og et voksende antal af små- og mediumstørrelse virksomheder er det EFPIA’s mission at skabe et samarbejdende miljø, der gør det muligt for vores medlemmer at innovere, opdage, udvikle og levere nye behandlinger og vacciner til mennesker på tværs af Europa, såvel som at bidrage til den europæiske økonomi.
- Website –
- Twitter –
- YouTube –
- LinkedIn –
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/patienter-i-syd–og-osteuropa-venter-seks-gange-sa-lang-tid-pa-adgang-til-ny-medicin?releaseId=13651059
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
