PRM / Djøfs Lederpris 2022 går til leder, der skaber resultater i balance med trivsel og godt arbejdsmiljø

    Pressemeddelelse fra Djøf

    Djøfs årlige lederpris uddeles hver år til en leder, der har potentiale til at stige helt til tops i dansk erhvervsliv. Og som samtidig er kendt som en god og tillidsskabende leder, der også har stærke kommunikative egenskaber og evner at beskrive sin egen ledelsesstil.

    – En sådan leder er Anne Katrine Schjønning. Hun har vist, at hun som direktør kan skabe resultater. Og hun har samtidig fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel er højt prioriteret. Hendes lederstil bidrager til at skabe meningsfuldhed – både strategisk, taktisk og operationelt, siger Anne Bach Waagstein, nyvalgt formand for Djøf Privat, i forbindelse med overrækkelse af prisen og tilføjer:

    – God ledelse er altafgørende for væksten i erhvervslivet. Djøf ønsker at bidrage til debatten om ledelse og skabe opmærksomhed om, hvad der skal til for at få et succesfyldt lederskab. Derfor uddeler vi årligt Djøfs Lederpris.

    Anne Katrine Schjønning er 37 år og arbejder som direktør i Advokatfirmaet MoltWengel, som er specialiseret i entrepriseret og byggeri. Anne Katrine Schjønning er MSc in Economics and Business Administration: Finance and Accounting (Cand.Merc. FIR) 2011-2013 fra CBS, Copenhagen Business School.

    – Jeg er selvfølgelig glad for at få prisen. Og det der gør mig rigtig glad er, at der bliver lagt mærke til den måde, vi er advokatkontor på. At det bliver set, at vi gør og vil noget andet. Jeg håber, at det kan være med til at inspirere andre til også at turde gå efter det, man tror er det rigtige, og ikke bare gøre som man plejer, siger Anne Katrine Schjønning.

    Inden Anne Katrine kom til Molt Wengel, var hun fire år i Deloitte, hvor hun rådgav en række danske og internationale virksomheder i at udvikle og implementere forretningsstrategier. Hun har som konsulent med succes drevet adskillige komplekse forandringsprojekter, der har krævet stakeholder management-evner ud over det sædvanlige.

    Hos Molt Wengel har hun bl.a. være med til at sikre implementering af en 4,5 dags arbejdsuge og arbejder løbende med transformation af arbejdsmetoder og kultur.

    Juryen

    • Anne Mette Dissing-Immerkær, Partner Heidrick & Struggles
    • Henrik Funder, tidligere formand for Djøf Privat
    • Pui Ling Lau, COO Realdania
    • Thomas Gregers Honoré, Bestyrelsesformand Nexcom A/S
    • Thomas Woldbye, Adm. Direktør Københavns Lufthavne
    • Tomas Therkildsen, Adm. direktør Djøf
    • Torben Möger Pedersen, Adm. direktør Pensions Danmark

    Yderligere kommentarer

    • Anne Bach Waagstein, tlf. 30 92 89 02.
    • Anne Katrine Schjønning, tlf. 30 93 69 05

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/djofs-lederpris-2022-gar-til-leder-der-skaber-resultater-i-balance-med-trivsel-og-godt-arbejdsmiljo?releaseId=13651113

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **