PRM / Hvad skal parken mellem Stengårdsvej og Degnevej hedde?

    Pressemeddelelse fra Esbjerg Kommune

    Med en navnekonkurrence inviterer Esbjerg Kommune alle borgere til at komme med forslag til, hvad det grønne område, som indrammes af Stengårdsvej, Storegade, Degnevej og Spangsbjerg Møllevej, skal hedde.

    Mange færdes i parken dagligt, og den spiller en central rolle i at få bundet Stengårdsvej sammen med områderne vest for Degnevej.

    “Vi vil gerne inddrage borgerne i at få navngivet parken. Parken er omdrejningspunktet for mange aktiviteter og bruges flittigt af de lokale uddannelsessteder og beboerne i området. Derfor fortjener parken et navn, så endnu flere får kendskab til parken og får glæde af dens grønne rum og aktivitetsmuligheder. Og jeg kan kun anbefale, at du tager en tur forbi. Håbet er, at en navngivning af parken kan skabe mere liv og øge fokus på hele byområdets mange kvaliteter. Med navngivningskonkurrencen lyder startskuddet til et omfattende byudviklingsprojekt, der på sigt skal forvandle området til Esbjergs Internationale kvarter med fokus på kultur og klima, og dommerkomitéen ser frem til at modtage alle bud”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

    Vinderen af navngivningskonkurrencen modtager, udover æren af at have navngivet parken, et gavekort til Esbjerg City på 750 kr. Skulle flere navnebud være enslydende, bliver vinderen af gavekortet fundet ved lodtrækning

    Deltag i konkurrencen

    Gode forslag til et navn til parken mellem Stengårdsvej og Degnevej skal sendes ind senest 1. juni 2022 på mail sts-6705@esbjerg.dkeller ved at kommentere opslaget om navnekonkurrencen på kommunens Facebook-side.

    Dommerkomitéen, der er sammensat af borgere fra lokalområdet, lokale aktører samt politikere, gennemgår alle indkomne navneforslag og udpeger en vinder efter den 7. juni.

    Vinderen får overrakt præmien ved en navngivningsevent, den 27. august, hvor der er Bazardag i parken.

    Dommerkomitéen består af:

    Formand Jesper Frost Rasmussen, borgmester

    Morten Harder, stadsarkitekt

    Henning Ravn, udvalgsformand for Plan og Byudvikling

    To lokale elever udpeget af Elevrådet på Bakkeskolen Cosmos

    En lærer fra Bakkeskolen Cosmos (Elevrådets kontaktlære)

    SDU, campuskoordinator Ane Line Søndergaard

    UCSyd, chef i ledelsessekretariatet John Hansgaaard Snedker

    Fire beboere fra Stengårdsvej

    To repræsentanter fra Jerne Borger og Aktivitetsforening

    Arkitekt Christina Korsbek Olsen fra Stengårdsvejssekretariatet

    Kontakt:

    Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00
    Erik Jespersen, direktør, Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune, tlf. 25 70 23 52

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hvad-skal-parken-mellem-stengardsvej-og-degnevej-hedde?releaseId=13650863

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **