PRM / Ruslands ambassadør til samtale i Udenrigsministeriet efter uacceptabel krænkelse af dansk luftrum

    Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

    “Det er udtryk for en fuldstændig uacceptabel tilsidesættelse af den internationale regelbog at krænke dansk luftrum. Det har den russiske ambassadør fået at vide i dag i klokkeklare vendinger”, udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod.

    Luftrumskrænkelsen fandt sted i en situation med øgede spændinger i Europa på grund af Ruslands brutale invasion af Ukraine.

    “Det hører ingen steder hjemme uretmæssigt at flyve ind i hinandens luftrum på den måde. Vi har bedt Rusland om at komme med en forklaring. I den situation, vi befinder os i i Europa, er det særligt bekymrende, at russiske fly ikke respekterer landegrænser. Derfor har vi reageret klart og prompte,” udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ruslands-ambassador-til-samtale-i-udenrigsministeriet-efter-uacceptabel-kraenkelse-af-dansk-luftrum?releaseId=13650339

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **