PRM / Der var smagsprøver, balloner og goodiebags, da Lidl slog dørene op til sin første butik i Rødovre

    Pressemeddelelse fra Lidl Danmark

    Efter flere uger med oplæring af nye medarbejdere, planlægning af vagter og opfyldning af varer kunne butikschef Mette Mikla endelig slå dørene op til Lidls nye butik på Roskildevej 340 i Rødovre.

    Butikken, der har et salgsareal på 850 m2, er Lidls første i byen, og som andre Lidl-butikker er den indrettet og bygget efter det helt nye butikskoncept, hvor der er god plads til de mange forskellige shop-in-shop-områder indenfor eksempelvis bake off, frugt og grønt, kød og non-food.

    Desuden er den en del af et kompleks, hvor der er lejligheder og ligeledes et nærområde med mange omkringliggende boliger, og udviklings- og ejendomsdirektør hos Lidl, Mads T. Nielsen, ser meget frem til at være med til at forsyne lokalområdet og også pendlere.

    “Placeringen lige ved Roskildevej, hvor der kører mere end 10.000 biler i døgnet og samtidig i et større boligområde, er superattraktiv. Beboere i nærområdet og pendlere kan svinge ind forbi og parkere på en af de 70 parkeringspladser foran butikken. Jeg glæder mig meget over resultatet. Det er en virkelig flot butik, og jeg ønsker alle de dygtige Lidl-medarbejdere, som har arbejdet hårdt i forbindelse med åbningen af den nye butik, et stort tillykke.”

    Med til at klippe den røde snor ved nyåbningsfesten var viceborgmester i Rødovre Kommune, Jan Kongebro, og er han glad for, at Lidl er kommet til byen.

    “Vi arbejder meget med bæredygtighed i kommunen, og butikken her er også opført på bæredygtig vis med blandt andet LED-belysning inde i butikken, grønne områder og solceller på taget – og så kommer der en elladestander ved butikken senere”, sagde viceborgmesteren og tilføjede til alle de fremmødte kunder:

    “I kan glæde jer til at komme ind i butikken – jeg har været inde og kigge, og den er superflot”.

    Vil du gerne udforske den nye Lidl-butik? Så finder du den på Roskildevej 340 i Rødovre, hvor der er åbent mandag-søndag fra kl. 8-22.

    Kontakt:

    Thomas Sejersen tlf.: 76 35 00 10 email: presse@lidl.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/der-var-smagsprover-balloner-og-goodiebags-da-lidl-slog-dorene-op-til-sin-forste-butik-i-rodovre?releaseId=13644216

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **