PRM / Over 300 sjællændere har fået hjælp på deres iværksætterrejse

    Pressemeddelelse fra Erhvervshus Sjælland

    Iværksætteriet blomstrer i Region Sjælland, og sammen med b.la. lokal erhvervsservice har Erhvervshus Sjælland givet over 300 iværksættere på Sjælland og øerne en vigtig faglig opkvalificering. Det er sket gennem IværksætterDanmark, der tilbyder iværksættere – eller bare danskere med en iværksætterdrøm – en række muligheder for at blive klogere og få større chance for succes med deres forretningsidé.

    “Vi har hjulpet en bred vifte iværksættere lige fra influencere til håndværkere. Der er jo forskel på iværksættere, og det fine er, at vi har kunnet levere målrettede workshopforløb til iværksættere på meget forskellige steder i deres rejse. Vi har kunnet hjælpe med opstart, drift og udvikling af iværksættervirksomheder – dvs. alt fra den gode idé og til den gode forretning”. Det siger Jimmy Faustin Andersen, der er projektleder i Erhvervshus Sjælland. Erhvervshus Sjælland har bl.a. sammen med lokal erhvervsservice stået for opkvalificering af iværksættere inden for så forskellige områder som detail til konsulentbranchen. Forløbene er skræddersyet til det enkelte lokalområdes behov sammen med lokale aktører.

    Sjællændere får hjælp til at tage deres næste skridt

    Erhvervshus Sjælland er en del af den landsdækkende indsats ‘IværksætterDanmark’, der skal styrke iværksætteri i hele Danmark. Sammen med nogle af Region Sjællands 17 kommuner har erhvervshuset udviklet og afholdt workshops med overskrifter som: Fra forretningsidé til forretningsmodel, Kunstner A/S – den kreative forretning, Virksomhedsøkonomi for kommende genier, Cirkulær økonomi og bæredygtighed for iværksættere, Få styr på livet som selvstændig, Musikken som levevej – forløb for professionelle, m.fl.

    “Iværksættere skaber nye idéer, nye job og aktiviteter i deres lokalområder. Derfor er vi glade for, at vi sammen med de lokale aktører, som jo kender deres iværksættere bedst. Derfor er der udviklet forløb med afsat i behov der er efterspurgte lokalt, som kan hjælpe en række iværksættere til skridtet videre på deres individuelle rejse”, fortæller Jimmy Faustin Andersen.

    I IværksætterDanmarks opfølgende tilbud ‘Next Step’ kan iværksætteren kan selv pege på et kursus eller et rådgivningsbehov, som de gerne vil undersøge. De kan derefter få det finansieret via Iværksætterdanmark, som giver mulighed for tilskud til en privat rådgiver og finansieret 75 pct. af udgiften (op til 25.000 kr.)

    Honningperler fik sparring

    Kristin Olischer fra virksomheden ‘Honningperler’ er en af de iværksættere, der har fået et ekstra skub:

    “Da jeg startede min virksomhed ‘Honningperler’ i november 2019, tilmeldte jeg mig et lokalt iværksætterforløb i min kommune som noget af det allerførste. Det, jeg stadigvæk husker fra kurset, var vigtigheden af at få sparring og andre øjne på min forretningside. Igennem de seneste par år har jeg, udover de lokale tilbud, flittigt benyttet mig af Erhvervshuset Sjælland vejledning og iværksætterprojekter ifm. min iværksætterrejse”, siger Kristin Olischer.

    “Pt. deltager jeg på forløbet NextStep via projektet IværksætterDanmark, da jeg har brug for yderligere sparring samt rådgivning fra en privat konsulent, så jeg kan tage min virksomhed til næste niveau. Forløbet overstiger allerede nu alle mine forventninger, og jeg glæder mig til at implementere alle de nye tiltag, som jeg er blevet skarpere på i NextStep, hen over de næstkommende måneder”.

    Kort og godt om Iværksætterdanmark

    Iværksætterdanmark er et gratis tilbud til alle iværksættere med cvr.nr. (under 3 år) og for dem uden cvr.nr. som går med en iværksætterdrøm i maven. IværksætterDanmark tilbyder målrettede workshopforløb med viden og værktøjer til vejen fra god idé til god forretning – helt lokalt, landet rundt. Læs mere på IværksætterDanmark.dk

    Vil du videre med din iværksætteridé?

    Er du klar til at tage det næste skridt på din iværksætterrejse? Så kan du opkvalificere dig på et NextStep-forløb med gratis 1:1 sparring og tilskud til privat rådgivning. Udgangspunktet er dig og dit individuelle behov for kompetenceudvikling.

    Læs mere på IværksætterDanmark.dk

    Kontakt

    Projektleder Jimmy Faustin Andersen, telefon 5372 7108

    Indehaver Kristin Olischer 26437550

    Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon 51 34 43 77

    Kontakt:

    Kommunikations- og pressechef Frederik Faurby tlf.: 51 34 43 77 email: ffa@ehsj.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/over-300-sjaellaendere-har-faet-hjaelp-pa-deres-ivaerksaetterrejse?releaseId=13641217

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **