Pressemeddelelse fra Københavns Professionshøjskole
Sibel Necip havde allerede en plan om at arbejde med mennesker, da hun blev færdig med gymnasiet. Men hun troede, det var deres tænder, og ikke deres børn, hun skulle have i hænderne. Et job i et dagtilbud i et udsat boligområde på Nørrebro i København fik hende dog på andre tanker.
“Det endte med at gøre en enorm forskel for mig. Jeg mærkede, hvordan det føles at gå fra arbejde hver dag og vide, at jeg har gjort en forskel. Og det behøver ikke være for 100 børn – det kan også have stor betydning at gøre en forskel for bare et enkelt barn,” fortæller Sibel Necip.
Hun søgte ind på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og blev en del af den første årgang på den nyoprettede profil ‘Dagtilbudspædagogik i udsatte boligområder’. Uddannelsen er blevet til i samarbejde med Københavns Kommune som en del af løsningen på et kvalitets- og rekrutteringsproblem, fortæller Crisstina Munck, der blandt andet forsker i børns hverdagsliv i dagtilbud og tidlig indsats og har været med til at starte uddannelsen op.
“I København har der i en årrække været massive problemer med at rekruttere og fastholde fagligt kompetent personale i form af uddannede pædagoger i det, vi betegner som udsatte boligområder. Det er en alment kendt problemstilling, også på landsplan, men det er forstærket i udsatte boligområder. Samtidig er det også sådan, at der i de her områder langt hen ad vejen er en større andel af familier og børn i vanskeligheder. Det stiller nogle andre krav til det pædagogiske arbejde, og det hverdagsliv, der er i institutionerne.”
Fælles løsning på hverdagens bøvl
For at gøre uddannelsen så målrettet som muligt har kommunen og Københavns Professionshøjskole udviklet den i samarbejde med pædagoger og pædagogiske ledere fra dagtilbud i udsatte boligområder.
“Det har gjort os klogere på, hvordan hverdagen ser ud derude og hvad det er, der bøvler. Der er kommet nogle interessante perspektiver ud af det. Vi har blandt andet diskuteret, hvad der sker, når vi begynder at tale om udsathed, som vi gør. I pædagogfaget har vi et ønske om at arbejde nuanceret med de problematikker, der er knyttet til udsathed. Derfor har der også været en bekymring for, om vi kommer til at tale om udsatte som nogle særlige mennesker, der bor i særlige områder med særlige problemer, ” fortæller Crisstina Munck, der er med redaktør på antologien ‘Udsatte børn eller udsatte miljøer?’ (Forlaget Dafolo).
Og det perspektiv har været en øjenåbner, fortæller Emma Fauner, der også er fra det første hold færdiguddannede pædagoger med specialviden om arbejdet i udsatte boligområder.
“Da jeg valgte retningen for min pædagoguddannelse, gjorde jeg det nok med en forforståelse af, at det handlede om børn med problemer. Men igennem de seneste to år har jeg fået rigtigt meget viden om, hvordan det ikke handler om problemer i det enkelte barn, men derimod om problemer i miljøet omkring barnet,” fortæller Emma Fauner og pointerer, at den erkendelse i høj grad er med til at pege på løsninger, der kan styrke børnenes trivsel og udvikling.
Samme oplevelse har Sibel Necip.
“Når vi siger, at barnet er i en udsat position i stedet for at sige, det er et udsat barn, så kan vi jo gøre noget ved det, fordi vi kan ændre på nogle af de betingelser, der er rundt om børnene i daginstitutionen.”
Stor efterspørgsel på nye profiler
Både Sibel Necip og Emma Fauner har landet et job allerede inden, de tog deres sidste eksamen, og det samme har langt de fleste af deres holdkammerater. For de nyuddannede pædagoger falder på et tørt sted, fortæller Crisstina Munck.
“Københavns Kommune har et ønske om at løfte fagligheden i institutionerne i de udsatte boligområder, fordi der ikke er tilstrækkeligt som er uddannede ude i praksis. Det vil også sige, at når der er en uddannet pædagog, så får de ansvaret for at etablere et godt børnemiljø et sted, hvor der er mange uuddannede eller vikarer. Samtidig er det meget vigtigt at få skabt et miljø der er trygt og hvor børns perspektiver inddrages, for nogle børn kommer fra hjem, hvor der ikke altid er tryghed og plads til at være barn. Det stiller nogle helt særlige krav,” fortæller Crisstina Munck.
Fagligt fokus løfter kvaliteten
Siden 2019 har Crisstina Munck sammen med sin kollega Anja Marschall forsket i projektet ‘Mindre børnegrupper – større kvalitet’, der består af en række indsatser for at løfte kvaliteten i netop de udsatte boligområder. Og selv om der er stor variation i betingelserne og udførelsen de forskellige steder, er der ikke tvivl om at tiltagene virker.
“Vi har fulgt fire institutioner, der kort fortalt har fået en pose penge til at organisere deres hverdag, så de kan arbejde med børn i mindre børnegrupper. Ønsket bag var en øget trivsel, en bedre sprogtilegnelse og et bedre kollegialt samarbejde fx i form af mindre sygefravær. Der er klart nogle indikatorer, som har en stor betydning, og det handler ikke kun om normeringer, men også om hvordan man organiserer sig sammen og om kontinuitet i både personalegruppen og børnegruppen. I den ene institution har de fået så godt et samarbejde med forældrene, at der er skabt en god fortælling om institutionen. Det betyder, at de nu har tiltrukket et andet familiegrundlag med flere børn fra mere typiske middelklassefamilier,” fortæller Crisstina Munck.
Relationen i centrum
Et af de spørgsmål Emma Fauner og Sibel Necip ofte støder på lyder: Hvad kan du, som en almindelig pædagog ikke kan? Og selv om de i store træk har lært det samme som deres medstuderende på andre profiler, har de også fået en stor indsigt i de specifikke problemstillinger og børnegrupper, de skal arbejde i, fortæller de. Både gennem teorien i lærebøgerne og fra de praktikforløb i udsatte boligområder, de har været i.
“Noget af det, der har været rigtig givende, har været at sidde i fællesskab med de andre studerende i klassen og diskutere eksempler, vi selv har mødt ude i vores praktikker og få koblet teori på dem,” fortæller Emma Fauner.
Den særlige viden, de studerende får, kan være alt fra viden om børn, der trækker sig fra fællesskabet eller hvordan et børneliv ser ud, når ingen af forældrene er tilknyttet arbejdsmarkedet til viden om familieliv i forskellige kulturer. Der er ikke en decideret tjekliste, selv om der selvfølgelig er videns- og færdighedsmål som på andre uddannelser, fortæller Crisstina Munck.
“Det vigtigste er, at de studerende skal lære at stille sig nysgerrige i mødet med andre og være dygtige til at lave observationer af børneliv. De skal også kunne dokumentere det vanskelige børneliv og indgå i samtaler med familier og forældre, som kan være vanskelige. Både på grund af forståelsesvanskeligheder, men også fordi, du har med familier at gøre, som måske har været gennem svære møder med systemet og trækker sig, når de møder en repræsentant for den danske velfærdsstat. Så hvordan arbejder man på at opbygge tillidsrelationer?” fortæller Crisstina Munck og tilføjer, at meget af det pædagogiske arbejde også foregår udenfor institutionens fire vægge.
“Vi har rigtig meget relationen i centrum. Det lyder jo lidt af de gamle halvfjerdsere, men i det her felt er det altså relationer og omsorg, der batter, og det er en pædagogisk opgave, der overskrider den traditionelle læreplanspædagogik. Nogle steder skal du måske sørge for, at børnene får nok at spise eller får børstet tænder. Det kan også være, du skal samle tøj ind til børnene eller gå med forældrene til kommunen som bisidder. Samtidig kan det se helt vildt forskelligt ud – for udsathedsproblematikker ligner jo ikke hinanden,” fortæller Crisstina Munck.
Derfor er en vigtig kompetence for pædagoger i udsatte boligområde også at have gang i de pædagogiske overvejelser og være dygtig til at aflæse situationer og mennesker – både børn, forældre og kolleger.
“Der foregår rigtig meget pædagogisk arbejde i mellemrummene. På den ene side skal du arbejdet struktureret med at skabe kontinuitet og på den anden side skal du være i stand til at gribe det uforudsigelige,” fortæller Crisstina Munck.
Kontakt:
For yderligere oplysninger:
Journalist og kommunikationskonsulent Maj Juni, Københavns Professionshøjskole, e-mail: maju@kp.dkt
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyuddannede-paedagoger-har-saerligt-fokus-pa-relationer-og-omsorg-i-udsatte-boligomrader?releaseId=13640921
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
