PRM / Sådan blev milliongevinster for 1,6 mia. fordelt

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Danske Spil har udbetalt rekordmange milliongevinster til danskere i 2021. Trækningerne i Vikinglotto, Eurojackpot og Lotto har nemlig sørget for, at Danske Spil har sendt intet mindre end 1.607.062.806 kroner afsted til danske spillere, og det er næsten dobbelt så mange penge, som de danske lotterispillere kunne glæde sig over i 2020.

    Og hvor havnede alle millionerne så? Gevinsterne blev sendt godt rundt i landet: 80 milliongevinster på Sjælland, 76 til Jylland, 20 til Fyn og 6 til resten af Danmark, Grønland og Færøerne. En enkelt milliongevinst kunne Danske Spil sende om på den anden side af jorden, hvor en udenlandsdansker vandt en million på Millionærgarantien fra Lotto med sit PLUS-abonnement.

    310 millioner til spiller i Roskilde

    Ikke overraskende var det Københavns Kommune, der hev sejren hjem, når det kommer til flest millionærer i år, og de kan bryste sig af hele 16 af slagsen.

    Årets højeste gevinst, både på Sjælland, men også i hele Danmark, blev vundet i Eurojackpot, hvor en heldig spiller fra Roskilde løb afsted med intet mindre end 310 millioner kroner. Roskildedenseren kan desuden kalde sig indehaver af den næsthøjeste lotterigevinst i Danmark nogensinde; kun overgået af en spiller fra Helsingør, der vandt 315 millioner i 2015.

    De største vindere i år har fordelt sig flot udover danmarkskortet. Udover den vanvittige gevinst fra Roskilde, kan en nordjysk spiller fra Hjørring kalde sig vinder af årets næsthøjeste gevinst, da vedkommende vandt 158 millioner i Vikinglotto i august, mens en spiller fra Sorø på Sjælland vandt knap 70 millioner i Eurojackpot i februar.

    Den højeste gevinst i Lotto blev udbetalt til en århusianer i april, mens en heldig lotterispiller fra Frederiksberg løb afsted med knap 26 millioner i det populære tillægsspil Joker i marts måned.

    Forhandlere med flere milliongevinster

    To forhandlere på Sjælland har vist sig at være de helt rigtige steder at købe sin kupon til et af Danske Spils lotterier. SuperBrugsen i Fensmark har både i februar og juli måned solgt en Lotto kupon, hvor en af rækkerne udløste Millionærgarantien og sikrede to borgere fra Næstved en million kroner hver.

    Også Føtex i Ringsted har formået at sælge to kuponer, til to nye millionærer. I juni måned solgte de en Lotto kupon, der udløste en gevinst på 7 millioner kroner til en heldig person fra Ringsted, mens en anden heldig borger fra kommunen kunne indkassere 10 millioner kroner med en Lotto kupon fra samme forhandler.

    Forhandlerne har i det hele taget haft et godt år, og de har stået for hele 91 af millionærerne. Vinderne har fordelt sig godt, og der har været vindere fra både Q8, Kvickly og Meny, men også hos de mindre forhandlere, som Brugsen i Nuuk på Grønland og Søegaards Vinhus i Skive.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sadan-blev-milliongevinster-for-16-mia-fordelt?releaseId=13640830

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **