PRM / Kommende uropførelser fra Edition·S

    Pressemeddelelse fra Edition-S

    I januar er både Christian Winther Christensen og Steingrímur Rohloff repræsenteret på Ultraschall festival i Berlin, to værker af Bára Gísladóttir er på programmet til Dark Music Days i Reykjavík, og Simon Steen-Andersens Double Up bliver opført af Würzburg Philharmonic Orchestra.

    I februar modtager Bára Gísladóttir Gladsaxe Musikpris og i den anledning uropføres hendes nye værk Hringla af Copenhagen Phil med Gísladóttir selv som solist. Ligeledes i februar uropføres Martin Staunings Irrenschein for akkordeon og blokfløjte.

    I marts kan man opleve to forskellige orkester-uropførelser af Steingrímur Rohloff og Randers Kammerokester uropfører Line Tjørnhøjs Angest. Den årlige PULSAR festival i København sætter scenen for den danske førsteopførelse af Simon Steen-Andersens enorme værk TRIO, som opføres af DR Symfoniorkestret, DR Big Band og DR Koncertkoret. Samme koncert præsenterer uropførelsen af Marcela Lucatellis RGBW og Adrianna Kubica-Cypeks Reflection Nebulae og en opførelse af Evagoras Solias Apokidis' Morphes.

    I april uropfører SCENATET et nyt værk af James Black på årets SPOR Festival, i maj uropfører Aarhus Symfoniorkester Allan Gravgaard Madsens
    Concerto Grosso med JACK Quartet som solister, og når vi når frem til juni, er det tid til den danske førsteopførelse af Simon Steen-Andersens Walk the Walk, tre uropførelser til Hans-Henrik Nordstrøms 75 års fødselsdagskoncert og et nyt værk af Mette Nielsen, som bliver uropført af DR Vokalensemblet.

    Find alle datoer, koncertsteder, links med mere her >>

    Kontakt:

    PR og markedsføring Solveig Lindeskov tlf.: 30224004 email: solveig@edition-s.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kommende-uropforelser-fra-editions?releaseId=13640574

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **