PRM / Psyched Up Janis er tilbage og spiller 14 koncerter i hele landet

    Pressemeddelelse fra PDH Music

    PSYCHED UP JANIS // FORÅR 2022

    Psyched Up Janis er tilbage og spiller til foråret 14 koncerter i hele landet. Sammen med Dizzy Mizz Lizzy og Bersærk tager de på Arena-tour i fem af landets største byer. Derudover spiller Psyched Up Janis ni koncerter i resten af landet.

    “Vi har altid elsket, at spille live i Psyched Up”… udtaler forsanger og guitarist Sune Wagner. Bassist Jakob Jørgensen uddyber: “Vi spillede utrolig mange koncerter i sin tid, og vi er mere spændte end nogensinde på den kommende tour”.

    I forbindelse med turnéen udgiver bandet intet mindre end tre vinyler:
    “The Noisy Album” indeholder en optagelse af en livekoncert med Psyched Up Janis på det legendariske spillested CBGB’s i New York City i 1994.
    “Swell Demos” består af demo-versioner af numrene fra bandets debutalbum “Swell”. Sangene er spillet med en anden nerve og intensitet og andre guitarsoloer end på den oprindelige udgivelse fra 1994.
    Derudover udgives “The Clean Sweep”, hvor de gamle EP’er er samlet på ét dobbeltalbum, bl.a. med non-album tracks og syv bonusnumre.

    Billetsalget starter mandag 6. december kl. 10.00

    Tourplan:
    24.03 SØNDERBORGHUS. Sønderborg
    25.03 TURBINEN. Randers
    26.03 KULTURVÆRFTET. Helsingør
    31.03 GIMLE. Roskilde
    01.04 ARENA NÆSTVED. Næstved *
    02.04 AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER. Aalborg *
    07.04 PALETTEN. Viborg
    08.04 TOBAKKEN. Esbjerg
    09.04 CERES ARENA. Aarhus *
    10.04 TØJHUSET. Fredericia
    13.04 VIFTEN. Rødovre
    14.04 FERMATEN. Herning
    15.04 JYSKE BANK ARENA. Odense *
    16.04 ROYAL ARENA. København *

    * med Dizzy Mizz Lizzy – support: Bærsærk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/psyched-up-janis-er-tilbage-og-spiller-14-koncerter-i-hele-landet?releaseId=13637844

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **