PRM / Mere end råd til velfærdslov: Offentlige finanser vil være markant overholdbare, selv hvis velfærden følger med demografien

    Pressemeddelelse fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

    OFFENTLIG ØKONOMI

    Regeringen har foreslået en velfærdslov, som pålægger regeringen at afsætte flere penge til offentligt forbrug i takt med, at der kommer flere børn og ældre og dermed flere brugere af den offentlige sektor.

    I en fremskrivning af de offentlige finanser har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnet, hvordan de offentlige budgetter vil udvikle sig, hvis velfærden hvert år skal følge med den demografiske udvikling.

    I så fald vil den finanspolitiske holdbarhed udgøre 5,7 procent af BNP. Det betyder, at man hvert år kunne øge de offentlige udgifter eller sænke skatterne med 5,7 procent af BNP og stadig have en stabil gældsudvikling. Det svarer til 140 milliarder kroner i dagens tal - halvanden gang mere, end coronakrisen har kostet.

    "I de kommende år vil der komme flere børn og ældre, som har brug for velfærdssamfundet. Det kunne man måske tro, vil dræne de offentlige kasser, eller kræve at vi hæver skatterne. Men faktisk har Finansministeriet allerede budgetteret med, at velfærden skal følge demografien på langt sigt - og mere til. Så vi har mere end råd til det," siger Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

    Velfærdsloven lægger konkret op til at lægge en bund under velfærden ved at lade de offentlige udgifter følge med den demografiske udvikling. Men når Finansministeriet fremskriver de offentlige finanser, indregner ministeriet, at det offentlige forbrug efter 2025 ikke bare stiger i takt med demografien, men at velfærden også følger med tiden i takt med, at vi bliver rigere.

    Velfærdsloven foreskriver altså en billigere model, end hvad Finansministeriet planlægger med på langt sigt - også billigere, end vi faktisk har råd til med de nuværende skatter.

    "Hvis vi forestiller os, at politikerne nøjes med at øge det offentlige forbrug i takt med demografien, som velfærdsloven foreskriver, og holder fast i de nuværende skatter og den aftalte stigning i pensionsalderen, så vil de offentlige finanser blive ekstremt overholdbare. Vi ville få råd til, hvad der svarer til halvanden coronakrise om året. Politikerne skal spørge sig selv, hvad gavn vi ville have af det?" siger Jon Nielsen.

    "Selv hvis man følger Finansministeriets fremskrivning vil der være et råderum på 27 milliarder kroner. Selv i det scenarie vil vi have udsigt til at opbygge en positiv og stigende offentlig nettoformue," siger Jon Nielsen.

    Analysen peger på, at velfærdsloven ikke svækker nogen af de rammer, der sikrer sunde offentlige finanser i dag. Til gengæld kan velfærdsloven få betydning for, hvem der får gavn af det løbende råderum i de offentlige budgetter - om det er dem, der har gavn af skattelettelser, eller de børn, ældre, syge og handicappede, der har brug for hjælp fra det offentlige.

    Læs analysen her

    Analysens hovedkonklusioner

    • Hvis fremtidige politikere nøjes med at følge velfærdsloven, vil det offentlige forbrug over tid udgøre en mindre og mindre andel af BNP. I Finansministeriets lange fremskrivninger udgør det offentlige forbrug en stigende andel af BNP, fordi det forudsættes, at fremtidige politikere vil øge forbruget med mere, end demografien tilsiger.
    • Den stigning er der mere end råd til inden for de gældende regler for skatter og overførsler. Således er de offentlige finanser markant overholdbare.
    • De offentlige finanser bliver ekstremt overholdbare, hvis fremtidige politikerne nøjes med at følge velfærdsloven og øge forbruget i takt med demografien. Konkret ville holdbarheden stige til 5,7 procent. Det svarer til 140 milliarder kroner - cirka halvanden coronakrise om året hvert år.
    • Velfærdsloven svækker ikke nogen af de eksisterende rammer, som understøtter en holdbar finanspolitik. Til gengæld forøger den sandsynligheden for, at politikerne vil dække den løbende demografiske regning.

    Læs analysen her

    Så meget skal budgettet forøges i din kommune, hvis velfærden skal følge med demografien

    Tabellen viser væksten i det demografiske træk på de kommunale udgifter i 2022-2030 fordelt på kommuner (2022-priser).

    Placering

    Kommune

    Demografisk træk i alt

    Pr. indbygger

    1

    Københavns Kommune

    2.084 mio. kr.

    3.266 kr.

    2

    Aarhus Kommune

    1.133 mio. kr.

    3.211 kr.

    3

    Aalborg Kommune

    721 mio. kr.

    3.285 kr.

    4

    Odense Kommune

    711 mio. kr.

    3.459 kr.

    5

    Esbjerg Kommune

    407 mio. kr.

    3.520 kr.

    6

    Vejle Kommune

    395 mio. kr.

    3.374 kr.

    7

    Randers Kommune

    348 mio. kr.

    3.546 kr.

    8

    Viborg Kommune

    327 mio. kr.

    3.387 kr.

    9

    Frederiksberg Kommune

    321 mio. kr.

    3.098 kr.

    10

    Kolding Kommune

    316 mio. kr.

    3.394 kr.

    11

    Horsens Kommune

    315 mio. kr.

    3.419 kr.

    12

    Silkeborg Kommune

    312 mio. kr.

    3.263 kr.

    13

    Herning Kommune

    297 mio. kr.

    3.323 kr.

    14

    Slagelse Kommune

    294 mio. kr.

    3.716 kr.

    15

    Næstved Kommune

    294 mio. kr.

    3.530 kr.

    16

    Roskilde Kommune

    286 mio. kr.

    3.221 kr.

    17

    Sønderborg Kommune

    269 mio. kr.

    3.644 kr.

    18

    Holbæk Kommune

    253 mio. kr.

    3.519 kr.

    19

    Gladsaxe Kommune

    245 mio. kr.

    3.541 kr.

    20

    Guldborgsund Kommune

    230 mio. kr.

    3.820 kr.

    21

    Gentofte Kommune

    230 mio. kr.

    3.087 kr.

    22

    Hjørring Kommune

    227 mio. kr.

    3.535 kr.

    23

    Helsingør Kommune

    221 mio. kr.

    3.511 kr.

    24

    Frederikshavn Kommune

    212 mio. kr.

    3.590 kr.

    25

    Køge Kommune

    211 mio. kr.

    3.439 kr.

    26

    Aabenraa Kommune

    210 mio. kr.

    3.591 kr.

    27

    Svendborg Kommune

    203 mio. kr.

    3.470 kr.

    28

    Haderslev Kommune

    201 mio. kr.

    3.638 kr.

    29

    Skanderborg Kommune

    196 mio. kr.

    3.088 kr.

    30

    Hvidovre Kommune

    195 mio. kr.

    3.642 kr.

    31

    Holstebro Kommune

    195 mio. kr.

    3.316 kr.

    32

    Høje-Taastrup Kommune

    193 mio. kr.

    3.729 kr.

    33

    Ringkøbing-Skjern Kommune

    192 mio. kr.

    3.412 kr.

    34

    Ballerup Kommune

    188 mio. kr.

    3.805 kr.

    35

    Fredericia Kommune

    188 mio. kr.

    3.674 kr.

    36

    Kalundborg Kommune

    182 mio. kr.

    3.746 kr.

    37

    Lyngby-Taarbæk Kommune

    180 mio. kr.

    3.176 kr.

    38

    Faaborg-Midtfyn Kommune

    179 mio. kr.

    3.467 kr.

    39

    Rudersdal Kommune

    179 mio. kr.

    3.136 kr.

    40

    Lolland Kommune

    177 mio. kr.

    4.359 kr.

    41

    Varde Kommune

    171 mio. kr.

    3.438 kr.

    42

    Greve Kommune

    168 mio. kr.

    3.319 kr.

    43

    Vordingborg Kommune

    166 mio. kr.

    3.657 kr.

    44

    Hillerød Kommune

    165 mio. kr.

    3.201 kr.

    45

    Skive Kommune

    162 mio. kr.

    3.556 kr.

    46

    Thisted Kommune

    154 mio. kr.

    3.568 kr.

    47

    Rødovre Kommune

    153 mio. kr.

    3.715 kr.

    48

    Hedensted Kommune

    153 mio. kr.

    3.260 kr.

    49

    Favrskov Kommune

    152 mio. kr.

    3.148 kr.

    50

    Brøndby Kommune

    151 mio. kr.

    4.297 kr.

    51

    Frederikssund Kommune

    151 mio. kr.

    3.328 kr.

    52

    Tårnby Kommune

    150 mio. kr.

    3.524 kr.

    53

    Vejen Kommune

    148 mio. kr.

    3.451 kr.

    54

    Bornholms Kommune

    144 mio. kr.

    3.636 kr.

    55

    Assens Kommune

    143 mio. kr.

    3.495 kr.

    56

    Mariagerfjord Kommune

    143 mio. kr.

    3.453 kr.

    57

    Syddjurs Kommune

    142 mio. kr.

    3.279 kr.

    58

    Ikast-Brande Kommune

    141 mio. kr.

    3.392 kr.

    59

    Tønder Kommune

    139 mio. kr.

    3.742 kr.

    60

    Fredensborg Kommune

    139 mio. kr.

    3.381 kr.

    61

    Gribskov Kommune

    136 mio. kr.

    3.307 kr.

    62

    Furesø Kommune

    135 mio. kr.

    3.289 kr.

    63

    Norddjurs Kommune

    134 mio. kr.

    3.624 kr.

    64

    Vesthimmerlands Kommune

    132 mio. kr.

    3.635 kr.

    65

    Egedal Kommune

    132 mio. kr.

    3.020 kr.

    66

    Jammerbugt Kommune

    131 mio. kr.

    3.426 kr.

    67

    Middelfart Kommune

    129 mio. kr.

    3.303 kr.

    68

    Brønderslev Kommune

    126 mio. kr.

    3.486 kr.

    69

    Faxe Kommune

    126 mio. kr.

    3.431 kr.

    70

    Odsherred Kommune

    122 mio. kr.

    3.691 kr.

    71

    Ringsted Kommune

    122 mio. kr.

    3.492 kr.

    72

    Nyborg Kommune

    116 mio. kr.

    3.627 kr.

    73

    Albertslund Kommune

    111 mio. kr.

    4.040 kr.

    74

    Herlev Kommune

    109 mio. kr.

    3.770 kr.

    75

    Halsnæs Kommune

    109 mio. kr.

    3.459 kr.

    76

    Sorø Kommune

    105 mio. kr.

    3.500 kr.

    77

    Nordfyns Kommune

    103 mio. kr.

    3.501 kr.

    78

    Rebild Kommune

    98 mio. kr.

    3.220 kr.

    79

    Ishøj Kommune

    95 mio. kr.

    4.107 kr.

    80

    Billund Kommune

    92 mio. kr.

    3.483 kr.

    81

    Lejre Kommune

    89 mio. kr.

    3.150 kr.

    82

    Glostrup Kommune

    86 mio. kr.

    3.657 kr.

    83

    Kerteminde Kommune

    83 mio. kr.

    3.486 kr.

    84

    Hørsholm Kommune

    79 mio. kr.

    3.176 kr.

    85

    Stevns Kommune

    78 mio. kr.

    3.374 kr.

    86

    Allerød Kommune

    77 mio. kr.

    2.991 kr.

    87

    Morsø Kommune

    75 mio. kr.

    3.758 kr.

    88

    Struer Kommune

    75 mio. kr.

    3.599 kr.

    89

    Odder Kommune

    75 mio. kr.

    3.274 kr.

    90

    Solrød Kommune

    72 mio. kr.

    3.090 kr.

    91

    Lemvig Kommune

    70 mio. kr.

    3.573 kr.

    92

    Vallensbæk Kommune

    54 mio. kr.

    3.247 kr.

    93

    Langeland Kommune

    48 mio. kr.

    3.852 kr.

    94

    Dragør Kommune

    45 mio. kr.

    3.108 kr.

    95

    Ærø Kommune

    22 mio. kr.

    3.756 kr.

    96

    Samsø Kommune

    13 mio. kr.

    3.653 kr.

    97

    Fanø Kommune

    11 mio. kr.

    3.165 kr.

    98

    Læsø Kommune

    7 mio. kr.

    3.828 kr.

    Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Indenrigs- og Boligministeriet.

    Anm.: Metoden er uddybet i analysens metodeboks.

    Læs også: Så meget får din kommune, hvis velfærden følger demografien

    Kontakt:

    Senioranalytiker Jon Nielsen tlf.: 40 54 18 80 email: jn@ae.dk

    Kommunikationschef Jesper Kirkbak tlf.: 50 73 71 34 email: jk@ae.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mere-end-rad-til-velfaerdslov-offentlige-finanser-vil-vaere-markant-overholdbare-selv-hvis-velfaerden-folger-med-demografien?releaseId=13636074

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **