PRM / Millionregn i lørdagens Lotto – Sjællænder vinder 10 millioner

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Her til aften var førstepræmiepuljen i Lotto nået op på 10 millioner kroner, men de fik ikke lov at blive stående.

    En heldig sjællænder afsluttede nemlig indkøbsturen i Føtex Ringsted med at købe en 5-ugers kupon til Lotto med 10 rækker, og en af de rækker bestod af de syv magiske tal.

    En anden af rækkerne indeholdt desuden fire rigtige tal, og dermed kan vinderen fra Ringsted altså se frem til at få 10.000.060 kroner sat ind på kontoen.

    Føtex i Ringsted må nærmest siges at være den heldigste Danske Spil forhandler i 2021. Det er nemlig anden gang i år, at forhandleren har solgt en kupon, der har udløst førstepræmien i Lotto. Sidste gang var i juni, hvor en heldig spiller vandt 7 millioner.

    Spilleren fra Ringsted er dog ikke den eneste, der kan kalde sig millionær efter lørdagens trækning, for hver lørdag trækkes der også lod om 2×1 million kroner blandt alle spillede rækker.

    Således er der altid to heldige danskere, der hver eneste søndag morgen vågner op som nybagte millionærer, også selvom de fik 0 rigtige.

    I denne uge spillede den ene heldige vinder med sit PLUS-abonnement fra Høje-Taastrup, mens den anden spillede hos en af vores 4400 landsdækkende forhandlere.

    Vi kan dermed sende den anden million afsted mod Skive, hvor vinderen købte sin kupon, der udløste millionen, hos Søegaards Vinhus.

    Aftenens tre vindere kan hver især se frem til at få millionerne sat ind på kontoen, og skatten skal de ikke bekymre sig om, for den har Danske Spil allerede betalt.

    Danske Spil ønsker alle vinderene et stort tillykke.

    Vindertal:

    7, 12, 15, x16, 19, 24, 34

    Tillægstal:

    8

    Lotto:

    -Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.

    -Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2×1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.

    -Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/millionregn-i-lordagens-lotto-sjaellaender-vinder-10-millioner?releaseId=13635733

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **