PRM / Veteranerne lod erfaringen sejre til DM i pløjning 2021

    Pressemeddelelse fra LandboUngdom

    Veteranpløjerne var igen år kørt i stilling for at indtage guldet til DM i pløjning, der i år er arrangeret af LandboUngdom Region Aalborg. Vinderen i classic-kategorien har flere andenpladser til både nordisk og dansk mesterskab bag sig, men i dag løb han for første gang med sejreren. Den kom dog ikke uden besvær.

    “Jeg er vant til jordtypen, men jeg blev overrasket over, at de ting, jeg havde trænet, ikke helt lykkedes for mig. Men det var nok alligevel min erfaring, der tog sejren hjem,” siger Peter Lindberg Nielsen.

    Han er glad for dagen, der også bød på en glædelig oplevelse for sønnen, Martin Lindberg Velling; han vandt nemlig DM-titlen for LandboUngdoms pløjere.

    Peter Lindberg Nielsen har pløjning helt ind på livet, og det har han haft de fleste af sine dage. Han håber også på, at noget af hans erfaring kan gå videre til de yngre pløjere. Derfor er han bl.a. med til at træne skolepløjerne, så de kan være med til at holde live i pløjegerningen.

    “Mit hjerte brænder for LU-pløjning, og jeg synes det er fedt, når jeg kan gå og nørde med småting sammen med de unge,” siger Peter Lindberg Nielsen.


    Her vinderne af alle veteran-kategorier til DM 2021

    Flerfuret bugseret plov

  • Hans S. Larsen, Nykøbing Mors.
  • Frans W. Larsen, Viborg.
  • Ove Kristensen, Brande.
  • Flerfuret liftophængt plov

  • Jørgen Jørgensen, Tim.
  • Hans Frederik Clemmensen, Tinglev.
  • Bjarne Hansen, Give.
  • Et-furet standardplov

  • Theodor Hedegaard, Bedsted Thy.
  • Finn Holbek Pedersen, Sæby.
  • Aksel Østerlund, Ullerslev.
  • Classic standardplov

  • Peter Lindberg Nielsen, Hobro.
  • Karl Egon Pedersen, Hobro.
  • Poul Iversen, Bækmarksbro.
  • Fakta:

    Konkurrencepløjning foregår både i stubjord og i grønjord. I hver kategori bliver pløjerne vurderet på 12 forskellige parametre på en skala fra 1-10. Pløjeren med den højeste samlede score vinder. Det er blandt andet flækningen, sammenkastet og furens retning og pakning, der bliver vurderet.

    Kontakt:

    Jacob Neimann
    Formand for styregruppen til DM i pløjning 2021 og næstformand i Landspløjeudvalget i LandboUngdom
    42182305

    Maria Jakobsen
    Kommunikationskonsulent
    22912041
    mjak@seges.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/veteranerne-lod-erfaringen-sejre-til-dm-i-plojning-2021?releaseId=13635178

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **