PRM / Grindsted Landbrugsskole vinder skole-DM i pløjning 2021

    Pressemeddelelse fra LandboUngdom

    Der var tæt løb mellem Grindsted Landbrugsskole og Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk på marken. Det var til slut kun 12,5 point, der endte med at adskille de to.

    “Der var en høj standard derude, og sammenholdet var rigtig godt. Det er svært, når man ikke har konkurrencerutinen inde under huden, så nogle blev lidt pressede på tid, og andre var færdige i meget god tid, men de har helt sikkert lært noget i dag,” siger overdommer Lars Gammelvind.

    Til DM i pløjning dystede tre pløjeteams fra tre forskellige landbrugsskoler om, hvem der kunne pløje flottest og med mest præcision. Pløje-dommerne gav karakter ud fra 12 forskellige parametre. Der blev også holdt øje med, hvordan de studerende håndterede sikkerheden og samarbejdet under konkurrencen.

    “Det fede ved at være med er, at vi har fået en masse sammenhold. Vi har brugt rigtig meget af vores fritid på at træne, så det er også bare fedt at vinde. Og så har vi lært nogle ting, som vi helt sikkert kan tage med videre,” siger Mads C. Rasmussen.

    Det var ham, Emil E. Hansen, Magnus A. Mikkelsen og Tobias H. Jørgensen, der løb med vandrepokalen, og det var deres træner Knud Lorentzen stolt over.

    “Det er bare fedt at være sammen med drengene og se, hvor meget læring de kan suge ud af det her,” sagde Knud Lorentzen.


    Resultatlisten for DM i skolepløjning


  • Grindsted Landbrugsskole: 118,25 point
  • Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk: 106,25 point
  • Asmildkloster Landbrugsskole: 94,50 point
  • Kontakt:

    Jacob Neimann
    Formand for styregruppen bag DM i pløjning 2021 og næstformand i Landspløjeudvalget
    42182305

    Maria Jakobsen
    Kommunikationskonsulent
    22912041
    mjak@seges.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/grindsted-landbrugsskole-vinder-skole-dm-i-plojning-2021?releaseId=13635176

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **