PRM / Kommunerne får bedre muligheder for at udbrede ladestandere

    Pressemeddelelse fra Transportministeriet

    Med stigningen i salget af opladelige biler vokser også behovet for at kunne få bilerne ladet op. Derfor er et bredt flertal bestående af regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet enige om en aftale, der giver bedre vilkår for bilister, der skal lade op, øger konkurrence mellem operatørerne af ladestandere, og giver kommunerne nye kort på hånden i den grønne omstilling.

    Med aftalen er der lagt op til, at kommuner og regioner får mulighed for at medfinansiere ladestandere på deres egne arealer. Men de vil kun kunne gøre det der, hvor markedet ikke selv kan løfte opgaven. Det kan både være i dele af en by eller ude i landdistrikter. Kommunal medfinansiering bliver mulig inden for nogle klare rammer og gælder indtil videre frem til og med 2024.

    Oplevelsen af at oplade elbiler skal minde mindre om nethandel, men mere om at handle på en tankstation. Med aftalen bliver der opsat klare rammer for betaling - f.eks. skal man kunne betale med almindelige betalingskort på lynlandere - og der skal være klar skiltning af pris i kr. pr. kilowatt og prisen, som skal betales for den samlede opladning ved ladestanderen. For ladestandere med lav effekt på under 50 kW kræves der ikke kortlæsere, hvis det er muligt at lade op gennem en roamingtjeneste.

    Endelig vil aftalevilkår mellem myndigheder og operatører af ladestandere blive udformet med henblik på, at brugerne kan forvente rimelige og ikkediskriminerende priser, når de lader bilen op på offentlige arealer.

    Lovforslaget bliver fremsat i denne folketingssamling og forventes at træde i kraft 1. april 2022.

    Kontaktoplysninger til ordførere:

    Socialdemokratiet:
    Thomas Jensen, Thomas.Jensen@ft.dk 61624178

    Venstre:
    Marie Bjerre, marie.bjerre@ft.dk, 3337 4516

    Dansk Folkeparti
    Hans Kristian Skibby, Hans.Skibby@ft.dk, 61 62 42 31

    Socialistisk Folkeparti:
    Anne Valentina Berthelsen, Anne.Berthelsen@ft.dk 61624090

    Radikale Venstre:
    Rasmus Helveg Petersen, Rasmus.Helveg.Petersen@ft.dk 61625541

    Det Konservative Folkeparti
    Niels Flemming Hansen, Niels.Hansen@ft.dk, 61 62 32 21

    Liberal Alliance
    Ole Birk Olesen, Ole.Birk@ft.dk, 61 62 51 76

    Alternativet
    Torsten Gejl, torsten.gejl@ft.dk, 6162 4651

    Enhedslisten
    Henning Hyllested, henning.hyllested@ft.dk 6162 5101

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kommunerne-far-bedre-muligheder-for-at-udbrede-ladestandere?releaseId=13634736

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **