PRM / Clobotics opkøber Danish Blade Service

    Pressemeddelelse fra Danish Blade Service ApS

    “Vi glæder os over at byde Brian Bendixen og Lars Andersen velkommen i Clobotics. Fra dag ét af har vi bestræbt os på at blive førende indenfor teknologiske løsninger på vindmølle markedet. Vi startede med inspektion af vindmølle vinger og dataanalyser, og vi er nu klart nr. 1 i Kina og stærkt repræsenteret i Europa, Sydafrika, Sydøstasien og Nordamerika. Med introduktionen af vores nye udviklede vingereparationsrobot, egne vingespecialister og DBS’ store kendskab til branchen er jeg overbevist om, at vi kan tilbyde omfattende teknologiske løsninger for hele værdikæden indenfor vindmøllevinger på O&M markedet, hvilket ikke er set hos vore kunder tidligere”, sagde George Yan, group CEO for Clobotics. “Vi ser også gode forretningssynergier ved at inkludere DBS’ operationelle ekspertise når vi i fremtiden skal reparere vinger i Kina.”

    “Vi er glade for, at Brian og Lars har samme holdning til, at teknologien kan medføre væsentlige forbedringer indenfor det arbejdstunge vindmøllemarked mht drift og vedligehold og dermed forhøje kvalitets- og dokumentationsstandarden væsentligt. Clobotics’s ledende teknologi samt DBS’s mere end 20 års erfaring vil medvirke til, at vi kan ændre branchen fundamentalt”, tilføjede Mads Obling Rasmussen, Adm. Direktør for Clobotics Wind Services EMEA. “Vi kan nu tilbyde en komplet løsning på vedligehold af vindmølle vinger, der inkluderer inspektion, opgraderinger, reparationer integreret med vore dataanalyser, som dækker hele værdikæden i vingernes levetid og samtidig udvide vores marked betydeligt”.

    “DBS glæder sig meget til at blive en del af Clobotics. Dette er det rigtige næste skridt for os for at ekspandere yderlige og udvide vores forretning og for at bruge vores kendskab og erfaring mere globalt”, sagde Brian Bendixen, grundlægger og Adm. Direktør i DBS. Bestyrelsesmedlem Kim Wichmann-Hansen tilføjer “ca. halvdelen af det årlige velligeholdelsesbudget for en vindmølle bruges til uforudsete udgifter, og eftersom vindmøller bliver stadig større, er dette den rigtige kombination af hands-on erfaring og teknologi. Siden slutningen af 2018 har vi arbejdet på vores vækststrategi, denne strategi har ført DBS videre og gjort os til en attraktiv partner hos en global spiller.

    Clobotics, som er baseret i hhv. Esbjerg, Seattle og Shanghai har årelang referencer indenfor drone-baseret inspektion af både on- og offshore vindmøllevinger. Analyse er foretaget med Al (artificial intelligence) og er globalt markedsførende i dette felt. Desuden har Clobotics for nylig introduceret “Raven”, et system til indsamling/dokumentation af reparationsdata og er i gang med at teste en nyudviklet reparationsrobot, nye reparationsmaterialer og Al-baseret analyser af vindmøllernes ydeevne.


    Opkøbet forventes fuldendt primo næste år forudsat myndighedsgodkendelse af handlen.

    Efter opkøbet (closing) vil DBS blive Clobotics’ platform indenfor reparationsopgaver og vil servicere europæiske og internationale kunder. Brian, Lars og DBS dygtige teknikere vil fortsætte udviklingen af reparationsløsninger og udføre operationelle opgaver med teknologisk support fra øvrige kollegaer i Danmark, USA og Kina.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/clobotics-opkober-danish-blade-service?releaseId=13634646

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **