PRM / Fremtidens løsninger inden for fødevarer og bioressourcer skal findes i Foulum

    Pressemeddelelse fra Food & Bio Cluster Denmark

    En innovationsfest bliver skudt i gang, når Food & Bio Cluster inviterer til Idékonkurrence 2021 i Agro Business Park i Foulum 11. november 2021 klokken 14-18.

    Her vil de 10 start-ups pitche deres forretningsideer for et dommerpanel, som vil kåre de tre endelige vindere, der hver modtager en check på 50.000 kr. til videreudvikling af deres forretningsidé. Med i præmien er også et tilbud om gratis husleje i tre måneder i et af Food & Bio Clusters inkubationsmiljøer i Foulum, Aarhus og København og et tilbud om sparring på forretningsudvikling, kapitalfremskaffelse og udvikling af netværk.

    Oplægget til dette års Idékonkurrence har været at finde forretningsløsninger inden for fødevarer og bioressourcer, som forholder sig til fremtidens problemstillinger, har aktualitet, teknologisk og vidensmæssig nyhedsværdi, kommercielt potentiale og ikke mindst er realiserbare.

    Puljen af ideer spænder vidt lige fra nye teknologier til bæredygtigt landbrug over innovative fødevareprodukter og nye forretningsmodeller til at løse de klimaudfordringer, samfundet står over for.

    Jacob Mogensen, sitemanager i Agro Business Park, ser frem til en både spændende og festlig dag med gode, innovative pitches fra de udvalgte deltagere:

    Idékonkurrencen føder og understøtter nogle af branchens mest innovative ideer og er derfor et vigtigt element i at drive innovationen i fødevareklyngen. Vi glæder os over opbakningen til årets Idekonkurrence fra sponsorerne og iværksættere, og vi ser frem til at finde og præmiere årets vindere.”

    Hvordan ideer vokser sig store og bliver til en kommerciel succes, vil vinder af Idekonkurrencen 2009 Ole Green, direktør og ejer af agritech-virksomheden Agrointelli, uddybe i sin fortælling om den rejse, han har været på siden han modtog prisen.

    På programmet er også Viborgs borgmester Ulrik Wilbek og standup-komikeren Per Sodemann, der netop har modtaget Talentprisen ved Zulu Comedy Galla 2021.

    Idékonkurrencen 2021 er blevet til med støtte fra Arla Foods, Aarhus Universitet, Viborg Kommune, Danish Crown, Marel og medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

    Arrangementet er åbent for alle.

    Tilmelding:

    https://foodbiocluster.dk/events/vis-aktiviteter?PID=46207&itemId=Events:24972


    Idékonkurrence 2021

    Agro Business Park,

    Niels Pedersens Allé 2,

    8830 Tjele

    Kontakt:

    Head of Communication Turid Fennefoss Nielsen tlf.: +4530668254 email: tfn@foodbiocluster.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fremtidens-losninger-inden-for-fodevarer-og-bioressourcer-skal-findes-i-foulum?releaseId=13634523

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **