PRM / Europæisk energipris til Frederikshavn Kommunes borgmester

    Pressemeddelelse fra Frederikshavn Kommune

    Borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen modtog mandag den 25. oktober Woman in Energy Award 2021. Den europæiske energipris uddeles på Europa-Kommissionens initiativ i forbindelse med EU Sustainable Energy Week, og borgmesteren var den ene af i alt tre finalister, der var med i opløbet til prisen. Borgmester Birgit S. Hansen tildeles energiprisen for sin rolle i Frederikshavn Kommunes ambitiøse klimaplan, der vil reducere CO2-udledningen med over 90 procent i 2050.

    Borgmester Birgit S. Hansen håber, at Woman in Energy Award kan være med til at rette fokus på, at den grønne omstilling kræver handling nu:

    – Som borgmester i Frederikshavn Kommune er jeg glad for at være nomineret. At vinde prisen blandt så stærke finalister er overvældende. Jeg vil gerne takke Europa-Kommissionen for at tage initiativ til Woman in Energy Award. Grøn omstilling er alles ansvar, og vi skal handle nu. Det gør vi i Frederikshavn Kommune, og vi håber, at vi kan inspirere andre til at gøre det samme, udtaler Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

    Frederikshavn Kommunes grønne omstilling har til formål at skabe 485 nye faste jobs og 1.831 midlertidige arbejdspladser i perioden 2020-2030. Den grønne transformation omfatter større borgerinddragelse og styrkelse af klimaindsatsen, beskyttelse og bevarelse af kulturarven. I Frederikshavn Kommune bestræber man sig også på at forbedre livskvaliteten ved at renovere boliger, sikre et renere lokalt miljø og skabe mere biodiversitet.

    Kontakt:

    Pressechef Julie Dalsgaard tlf.: 61626047 email: jiae@frederikshavn.dk

    Karin Rasmussen email: kara@frederikshavn.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/europaeisk-energipris-til-frederikshavn-kommunes-borgmester?releaseId=13634275

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **