PRM / Beskæftigelsen er rekordhøj – men kun i 3 ud af 11 landsdele

    Pressemeddelelse fra AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

    ARBEJDSMARKED

    Lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark har aldrig været så høj, som den er lige nu. I andet kvartal af 2021 var der 2.814.717 personer i beskæftigelse på landsplan.

    Men nu viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at rekorden langtfra er landsdækkende. Kun 3 ud af 11 landsdele har rekordhøj beskæftigelse.

    “Vi er kommet økonomisk godt ud af coronakrisen og har gang i et historisk opsving, men selvom beskæftigelsen sætter rekord på landsplan, er det langtfra et fænomen i alle egne af landet. Det er en vigtig nuance at have med,” siger senioranalytiker Sofie Holme Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

    Lønmodtagerbeskæftigelsen er dog højere end før coronakrisen i alle landsdele bortset fra Byen København.

    Lønmodtagerbeskæftigelsen i dele af landet er fortsat lavere end før finanskrisen

    Analysen viser også, at lønmodtagerbeskæftigelsen er lavere end før finanskrisen. Kun i de fire landsdele Byen København, Københavns Omegn, Østjylland og Østsjælland er beskæftigelsen højere end før finanskrisen.

    “Selvom beskæftigelsen i Danmark er knap 100.000 personer højere end før finanskrisen, så er der stadig 7 ud af 11 landsdele, hvor beskæftigelsen er lavere. En årsag er nok, at der har været bevægelser af fraflytninger fra landsdelene i de 13 år, der er gået, men det kan også skyldes, at flere pendler og simpelthen arbejder i en anden landsdel, end de bor i,” siger Sofie Holme Andersen.

    Læs analysen her

    Analysens hovedkonklusioner

    • Det er kun i Københavns Omegn, Østjylland og Østsjælland, at beskæftigelsen er rekordhøj.
    • Lønmodtagerbeskæftigelsen er knap 10.000 lavere i Byen København end før coronakrisen. I alle andre landsdele er lønmodtagerbeskæftigelsen højere. Det gælder også på landsplan.
    • Det står i kontrast til efter finanskrisen, hvor det primært var Jylland, Fyn og Vest- og Sydsjælland, der var lang tid om at komme tilbage på det gamle beskæftigelsesniveau. Faktisk har de landsdele stadig færre beskæftigede end før finanskrisen.

    Beskæftigelsestal for landsdelene

    Tabellen viser lønmodtagerbeskæftigelsen i andet kvartal 2021 samt det hidtil højeste niveau for de enkelte landsdele.

    Landsdel

    Beskæftigelse andet kvartal 2021

    Hidtil højeste beskæftigelse

    Tidspunkt for rekordhøj beskæftigelse

    Ny

    rekord?

    Byen København

    467.382

    476.477

    1. kvt. 2020

    Nej

    Københavns omegn

    355.583

    355.583

    2. kvt. 2021

    Ja

    Nordsjælland

    174.209

    174.833

    2. kvt. 2008

    Nej

    Bornholm

    15.856

    17.498

    1. kvt. 2008

    Nej

    Østsjælland

    103.060

    103.060

    2. kvt. 2021

    Ja

    Vest- og Sydsjælland

    216.991

    227.632

    1. kvt. 2008

    Nej

    Fyn

    212.166

    215.908

    1. kvt. 2008

    Nej

    Sydjylland

    353.304

    362.487

    1. kvt. 2008

    Nej

    Østjylland

    426.619

    426.619

    2. kvt. 2021

    Ja

    Vestjylland

    211.304

    220.520

    1. kvt. 2008

    Nej

    Nordjylland

    267.530

    271.650

    1. kvt. 2008

    Nej

    Hele landet

    2.817.717

    2.817.717

    2. kvt. 2021

    Ja

    Kilde:
    AE på baggrund af Danmarks Statistik

    Fakta

    Kommunernes fordeling i landsdelene:

    Byen København

    København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby

    Københavns omegn

    Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk

    Nordsjælland

    Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal

    Bornholm

    Bornholm, Christiansø

    Østsjælland

    Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød

    Vest- og Sydsjælland

    Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg

    Fyn

    Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø

    Sydjylland

    Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa

    Østjylland

    Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus

    Vestjylland

    Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg

    Nordjylland

    Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg

    Læs analysen her

    Kontakt:

    Senioranalytiker Sofie Holme Andersen tlf.: 61 27 58 24 email: sha@ae.dk

    Kommunikationschef Jesper Kirkbak tlf.: 50 73 71 34 email: jk@ae.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/beskaeftigelsen-er-rekordhoj-men-kun-i-3-ud-af-11-landsdele?releaseId=13633952

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **